Julie Houmann blog: Landskampe og Sudirman Cup

Julie Houmann har været et smut i Tyskland.

Forår, sol, 23 grader – lyder det bekendt i DK? Nej, men ikke desto mindre var det de positive vejrmæssige forhold under min landsholdstur til Tyskland, som jeg netop er kommet hjem fra.

Landskampe mod Tyskland
Vi var en lille trup på 10 spillere af sted for at spille 2 venskabskampe mod Tyskland. Torsdag gik det løs i Wûrzburg – holdopstilling:

  Danmark Tyskland
MX Julie Houmann/Anders Kristiansen Birgit Michel/Michael Fuchs
DS Line Kjærsfeldt Olga Konon
HS Emil Holst Lukas Schmidt
DD Line Kruse/Marie Røpke Birgit Michel/Johanna Goliszewski
HD Rasmus Bonde/Kasper Antonsen Ingo Kindervater/Johannes Schöttler

 

Fotograf: Viktor Axelsen 🙂

Nederlag til tyskerne
”Vi taber 3-2, øv!”.

Min mix med Anders tabte vi desværre i to sæt. Vi kunne ikke få spillet over på vores præmisser. Tyskerne returnerede vores server godt, og pressede os i defensiven hele tiden. Faktisk gik 2. landskamp ikke meget bedre, og vi måtte indkassere et samlet nederlag på 4-1. Der er ikke andet for, end at komme hjem til træningslokalerne, og lægge en plan for den næste periode…

Sudirman Cup træningen begynder
Mandag skal jeg i gang med Sudirman Cup træningen i Brøndby. Jeg starter ugen kl. 8:00, hvor vi lægger grønne måtter på banerne i Brøndbyhallen, så vi kan træne på dem og få optimale forhold op til turneringen i Kuala Lumpur. Jeg ser virkelig frem til den næste periode, hvor vi skal repræsentere Danmark til Sudirman Cup, og forsøge at gøre alt for at være så godt forberedt som muligt, så vi kan yde vores bedste i Malaysia. ”Kom så Danmark!” 🙂

Læs også

Holdturneringen 2017-2018

Holdturnering er nu ovre, og frem mod næste sæson har der været en del op- …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.