Kento Momota var dominerende i weekendes kampe ved Macau Open. Foto @Fons Van Der Vorst

Kento Momota vinder femte turnering i træk

Her til morgen vandt japanske Kento Momota sin femte turnering i træk. Denne gang var det Grand Prix Gold-turneringen Macau Open, som gav japaneren 7000 point mere til ranglisten.

I gårsdagens semifinale trumlede Kento Momota henover finalisten fra Denmark Open, Lee Hyun Il, med cifrene 21-8, 21-10. I dag gjorde han arbejdet færdig, da han slog verdens nummer 70, Ihsan Mustofa, fra Indonesien i to sæt med cifrene 21-16, 21-10.

Læs også: Suspenderet på ubestemt tid. Ingen OL til Momota

Efter sin Casinoskandale mistede Kento Momota sin rangering og fik et års karantæne. Siden hans karantæne ophørte, har han haft travlt med at skrabe point sammen, inden det nye turneringssystem træder i gang. I det nye system vil der nemlig ikke længere være kvalifikation til de største turneringer.

Læs også: Ny struktur giver badminton et kæmpe økonomisk boost

Kento Momota havde inden Macau Open samlet 20.680 point sammen, og ligger dermed nummer 74 i verden. De øvrige spillere i top 70-80 har spillet 10-20 turneringer for at få deres placering, mens den kølige japaner blot har spillet fem. Efter sejren ved Macau Open kan han se frem til at få yderligere 7.000 point, som bør bringe ham et godt stykke ind i top 70.

BWF-herresinglerangliste

Der går forhåbentlig ikke længe, før vi får lov at se den talentfulde japaner spille med blandt toppen igen. Det skal blive spændende at se, hvordan han klarer sig mod de nuværende top ti-spillere, når han engang når så langt.

Video: Kento Momota lukker ned for Lee Hyun Il i semifinalen ved Macau Open

 

 

Læs også

Få overblikket: Finalerne ved Denmark Open

Det er finaledag til Denmark Open, og selvom det bliver uden dansk deltagelse, er det …

3 Kommentarer

  1. Thomas Engelstoft Lindharth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.