Kim Astrup blog: Tilbage på træningsbanen

Kim Astrup fik stryg af Boe/Mogensen til træning. Foto @ Badmintonphoto

Jeg har i den forgangne uge haft lidt problemer med sygdom efter hjemkomsten fra Finland. Jeg blev desværre, som min makker Anders, også ramt af madforgiftning, og det tog mig indtil tirsdag aften at komme mig over.

Onsdag morgen var således min første træningsdag siden Finnish Open, og det var hårdt for kroppen at komme igang med træningen igen. Vi havde en rigtig hård træning onsdag morgen + kampe onsdag eftermiddag.

Onsdag eftermiddag spillede Anders og jeg kamp med Boe og Nuller, og vi fik desværre en ordentlig barbering (vi tabte stort). På en måde er det rart at få så god kamptræning i hverdagen, men det er jo selfølgelig aldrig sjovt at tabe… Så jeg tror, vi skal sætte pris på at have nogle af de absolut bedste spillere i verden at træne med hver eneste dag.

Torsdag forløb med morgentræning i hallen fulgt op af en eftermiddagstræning i styrkelokalet.

Fredag trænede vi igen om morgenen, og derefter kørte jeg til Jylland (Videbæk) på weekend. Jeg havde en friweekend med min far og min bror. Vi tilbragte lidt tid sammen, spiste noget god mad og så US Masters i golf 🙂

Søndag aften kørte jeg tilbage til København for at være klar til træning mandag morgen, og således starte en ny uges træning 🙂

Take care!

RSL BADMINTONLIGAEN banner

Læs også

De danske badmintonspillere lader forskelligt op til China Open

Dugfriske danske meldinger fra Superseries-turneringen China Open, som bliver spillet i det sydøstlige Kina, i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.