Line Kjærsfeldt. Foto@Tine Bay

Kjærsfeldt og Skaarup sejrer i kvalifikationen ved China Open

Line Kjærsfeldt og Anders Skaarup spillede sig sikkert frem til hovedturneringen ved China Open. Sara Thygesen og Niclas Nøhr røg ud efter en meget tæt kamp.

Line Kjærsfeldt og Anders Skaarup stod i deres første kamp over for Hsin Tien Chang og Lu Chia Pin fra Taiwan. Danskerne rangerer som nummer 76 i verden, mens parret fra Taiwan er et nyt par. Det danske par kørte første sæt hjem på relativ komfortabel vis, idet de vandt 21-16. I andet sæt var de endnu mere suveræne, hvorfor cifrene kom til at lyde på 21-10.

I deres næste kamp skulle de have mødt et tysk par, men disse måtte trække sig. Dermed blev danskerne klar til hovedturneringen uden at spille deres anden kamp.

Thygesen og Nøhr var meget tæt på hovedturneringen

Sara Thygesen og Niclas Nøhr var også i aktion. De skulle forsøge at følge op på deres flotte præstation ved Denmark Open. De var først oppe mod Ming Tse Yang og Sung Shuo Yun. Danskerne er nummer 109 i verden, mens taiwaneserne er nummer 334. Danskerne tabte et relativt tæt første sæt med 15-21, men i de to sidste sæt var der ingen tvivl om udfaldet. Det danske par vandt således med to gange 21-13.

Dernæst krydsede de klinger med Satwiksairaj Rankireddy og Ashwini Ponnappa, som er nummer 87 i verden. De har lige slået de to indere i to sætte sæt i første runde ved Denmark Open, så det var danskerne, der var i favoritrollen.

I første sæt var dette imidlertid ikke til at se, da inderne kom foran både 3-1 og 5-3. Derfra øgede de kun føringen sættet ud og vandt med de sikre cifre 21-16. I andet sæt var det mere lige, men det var det indiske par, der kunne gå til ophold med en snæver føring på 11-10. De to par fulgtes også ad efter opholdet, men til sidst var det danskerne, der var bedst og kunne trække fra til 21-19.

I tredje sæt kom Thygesen og Nøhr ud som lyn og torden og kom både foran 3-0, 5-2 og 11-8. Pludselig var det dog inderne, der med fem point i træk kom foran 13-11. Danskerne kom dog flot tilbage og bragte sig igen i front, nu med 15-13 og 18-14. Så tog inderne igen et ryk og udlignede til 18-18. 20-18 blev det derefter til danskerne, men endnu en gang tog inderne en stime af point og vandt 22-20.

Senere spiller Niclas Nøhr også herredouble i kvalifikationen sammen med Kasper Antonsen.

Resultater fra China Open

Læs også

China Open: Axelsen vinder kvartfinalen i sikker stil

Viktor Axelsen vandt en flot kvartfinale ved China Open over en stærk taiwaneser. Viktor Axelsen, …

En kommentar

  1. Fantastisk (baggrunds)billede til en engelsksproget avis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.