Kristoffer Knudsen

Knudsen før sidste turnering: Jeg vil vildt gerne møde ham, jeg har trænet

For mange spillere er det snart ved at være tid til sommerferie og en dertilhørende hård træning, fortæller Kristoffer Knudsen til BadmintonBladet. Først skal Slovenia International i denne uge dog spilles, og her ser Knudsen frem til, hvad der kan blive et særligt møde.

Kristoffer Knudsen og Isabella Nielsen vil gerne slutte turneringssæsonen af med maner, særligt med tanke på, at det ikke gik alt for godt ved de sidste par turneringer på dette niveau. Her er det nemlig blevet til kvartfinalepladser ved henholdsvis Austrian Open og Dutch International:

– Slovenia International er vores sidste turnering i denne sæson, så vi vil gerne slutte af med stor kvalitet i vores spil. Så må vi se hvor langt det rækker. Vi spiller en dårlig kvartfinale til Dutch for nogle uger siden som helst skal rystes af før en lang sommertræning.

De andenseedede Danskere står til at møde på papiret relativt overkommelige modstandere i de første par kampe. I en eventuel semifinale kan de dog støde ind i fjerdeseedede Dominik Stipsits og Antonia Meinke fra Østrig.

Herredouble er også på menuen

Knudsen stiller op i endnu en kategori i Slovenien. Det, at han har fået bugt med en skade, har åbnet for denne mulighed:

– Jeg er ved at være ovre min skade i foden, så det åbner op for at kunne spille to kategorier. Det er dog stadig i mixeddouble, mine kompetencer passer bedst til.

Danskerne er oversiddere i første runde. I anden runde møder Knudsen og makkeren Mads Emil Christensen så et useeedet par. Hvis de vinder denne kamp, venter sandsynligvis andenseedede Mathias Thyrri og Emil Hybel. Hvis denne kamp bliver en realitet, vil det være en stor oplevelse for Knudsen:

– Jeg vil vildt gerne møde Mathias Thyrri. Jeg var hans træner i U15, så jeg kender til hans store talent. Jeg tror det bliver en meget lige kamp mod Mathias og Emil, selvom de har vist rigtig godt spil på det sidste.

Turneringen begynder i morgen.

Lodtrækningen i mixeddouble

Læs også

Iceland International: Kristoffer Knudsen ville følge i VM-vinders fodspor

Kristoffer Knudsen og Isabella Nielsen levede op til deres egne forventninger, da de i går …

6 Kommentarer

  1. Kristoffer Sabransky Knudsen du er vist begyndt at blive semi kendt :))

  2. Knudi er en stjerne👍🏻 Måske du også bliver semi kendt Phillip Stiborg når du nu stiller op med Silke Mathilde Simonsen til AM i U19😂😂

  3. Knudi er en stjerne👍🏻 Måske du også bliver semi kendt Phillip Stiborg når du nu stiller op med Silke Mathilde Simonsen til AM i U19😂😂

  4. håber jeg da på !!!😂

  5. Phillip Stiborg jeg medbringer popcorn👍🏻

  6. Sådan har jeg det hver gang jeg er til turnering, men du stiller jo aldrig op mere så jeg kan slå dig😂😂😂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.