Foto @ Skovshoved Badminton

Kolding løb med U15 hold DM

U15 hold DM 2016 blev afviklet i Skovshoved med 12 deltagende hold. Efter fælles indmarch med musik valgt af hvert hold og konkurrence i kampråb startede en weekend med mange spændende kampe.

Efter lørdagens indledende kampe og den obligatoriske lodtrækning om semifinalerne stod semifinalerne mellem Solrød-Højbjerg og Kolding-Viby. Mens Solrød vandt en rimelig sikker sejr på 7-2 over Højbjerg, blev det meget spændende mellem Kolding og Viby. Til slut stod Kolding med en 5-4 sejr, og Viby stod med en fornemmelse af, at de havde haft en stor chance mod favoritterne fra Kolding.

Bronzekampen mellem Viby og Højbjerg blev uhyggelig tæt, og set på papiret var Viby favoritter, og de kom da også hurtigt foran. Højbjerg gav dog ikke op, og efter et par overraskelser i kampene endte Højbjerg med at sikre sig en uhyggelig tæt sejr på 5-4.

Guldkampen så på forhånd svær ud for Solrød mod favoritterne fra Kolding. Solrød lagde dog friskt ud og gik efter at levere en chokstart i de første par kampe for at lægge pres på Kolding. Kolding var klar til udfordringen og stod distancen med en 6-3 sejr.

Foto @ Skovshoved Badminton
Foto @ Skovshoved Badminton

Efter finalekampene stod Emil Holst, der selv som ungdomsspiller vandt hold DM 6 gange med Solrød for uddeling af præmier til de glade og dygtige medaljetagere.

De deltagende hold sørgede for, at mesterskabet blev afviklet i en larmende og farverig kulisse med holdånd i højsædet. Da der samtidig blev udvist fairplay hele vejen igennem, indeholdt U15 hold DM alt det, der gør et holdmesterskab til noget helt specielt.

Placeringerne blev til U15 hold DM blev:

Nr 1. Kolding
Nr 2. Solrød
Nr 3. Højbjerg
Nr 4. Viby
Nr 5. Skovshoved
Nr 6. Værløse
Nr 7. Lyngby
Nr 8. KBK
Nr 9. Lillerød
Nr 10. Hjørring
Nr 11. Aalborg Triton
Nr 12. Team Syd

Læs også

Tilbage ved udgangspunktet…..på en måde.

“hjemme” Onsdag aften var jeg tilbage i min barndomsklub. På de grønne baner. Ikke i …