Mads Conrad og Mads Kolding.

Kolding og Conrad taber efter drama

Mads Kolding og Mads Conrad taber dramatisk kvartfinale-kamp ved Indonesia Masters.

Danskerne stod over for Satwiksairaj Rankireddy og Chirag Shetty. Det indiske par er nummer 32 i verden, mens danskerne indtager en flot 6.-plads på verdensranglisten. Inderne har vundet de to pars hidtil eneste opgør.

I første sæt kom inderne i spidsen med  7-2 og 11-5. Her var de især gode til at vende spillet og komme igennem danskerne defensiv. Herefter kom danskerne længere frem på banen og fik reduceret til 8-12. Bagud var de også ved 15-17, men her tog de tre point i træk. Kort tid efter lavede de dog et par nemme returneringsfejl, hvorfor inderne førte 20-18. Igen fik danskerne dog kæmpet sig tilbage på 20-20. Foran 21-20 lavede det indiske par en servefejl, men ikke længe efter trak de alligevel det længste strå og vandt 23-21.

Spændende og intenst

I andet sæt var det danskernes tur til at få en god start. De var specielt dygtige til at bevare initiativet, og da inderne ikke var komfortable i defensiven, var det en god opskrift på succes. Derfor blev det både 4-0 og 7-1. Derfra øgede danskerne kun og kom foran 17-11, hvorefter de vandt med de klare cifre 21-11.

I tredje sæt var danskerne til at starte med bagud med 1-3. Derefter kom de dog foran 5-4, da de var gode til at undgå det flade spil, som er indernes force. Ved opholdet fik danskerne for første gang i tredje sæt skabt et pænt hul, idet de kom i front med 11-8. Efter dette bragte de sig også i spidsen med 13-11. Herfra blev det helt lige ved 16-16, da inderne specielt var gode på nettet. Igen var inderne skarpest i slutfasen, hvorfor de vandt med 21-19.

Der er ikke flere kampe med dansk deltagelse i dag.

Resultater fra Indonesia Masters

Læs også

Pedersen og Juhl fortsat ubesejrede i 2018

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen sejrede i anden runde af Indonesia Masters. Danskerne stod …

3 Kommentarer

  1. Det var alså for dårligt øv øv

  2. Ja, Mads’er. Det var synd, sÃ¥ vi ønsker held og lykke næste gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.