Yoo Yeon Seong (tv) med tidligere makker Lee Yong Dae. Foto @ Badmintonbladet

Koreansk doublespiller vil navngive sit barn “Rio”

Yoo Yeon Seong fra Korea har til det koreanske magasin, Newsis, udtalt, at han sammen med sin hustru har snakket om at navngive deres førstefødte søn “Rio”, hvis han formår at vinde OL i Rio de Janeiro.

Den 29-årige koreanske herredoublespiller ligger lige nu nummer et på verdensranglisten sammen med sin makker Lee Yong Dae. Lee Yong Dae har tidligere vundet guld ved OL i 2008 i mixeddouble. Så sandsynligheden for, at Yoo Yeon Seong’s første barn skal navngives “Rio” er ganske stor.

I tilfælde af, at de ikke vinder guld, så har barnet allerede kælenavnet “Mu”, der på koreansk betyder radise. Kælenavnet skyldes, at en radiseplante i deres hjem blomsterede den dag, hvor de fandt ud af, at de ventede deres første barn. De regner med, at barnet kommer til verdenen til Oktober.

Læs også

Korea Open: Lee Yong Dae takker af med en sidste sejr

Koreanske Lee Yong Dae, der forleden offentliggjorde sit karriestop, vandt søndag morgen sin sidste Super …