Mads Muurholm Petersen.

Kvartfinale ved U-VM: Unge debutanter kastes for løverne

Det bliver et uerfarent hold af danske spillere, der i aften skal forsøge at bide skeer med Japans bedste ungdomsspillere i kvartfinalen ved U-VM. Flere af danskerne, der har været bænket indtil nu, får nemlig deres ilddåb i aftenens VM-kvartfinale.

Der venter en stor oplevelse og opgave for flere af de danske debutanter, når kvartfinalerne ved U-VM i aften skydes i gang. Den danske trænerstab har valgt at lave markante ændringer i holdopstillingen, hvilket betyder debut til Daniel Lundgaard fra Værløse, Line Christophersen fra Gentofte og Mathilde Cramer fra Kastrup-Magleby.

Læs også: Danmark klar til kvartfinalen ved U-VM efter ny storsejr

Og selvom det bliver svært for debutanterne i aften, så skal ændringerne ses som del af den overordnede plan, der skal sikre at de unge spillere kan holde til de mange kampe, både i holdturneringen og i den individuelle turnering.

– Vi giver plads til nogle af de spillere, som ikke har spillet så meget endnu, for at spare vores nøglespillere til de resterende holdkampe og den individuelle turnering. Det kan dermed sikre god erfaring hele vejen rundt og forhåbentlig sikre os den bedste placering som muligt, siger Talentudviklingschef i Badminton Danmark, Bo Ømosegaard til badminton.dk.

Stærke japanerne uden svaghedstegn
Indtil nu i turneringen har dagens modstandere fra Japan set utrolig stærke ud. De har endnu ikke afgivet mere end 17 point væk i et sæt, og har dermed ikke været i nærheden af at afgive et sæt i deres første tre holdkampe.

skaermbillede-2016-11-04-kl-17-16-20

Det skal danskerne i dag forsøge at ændre på, når kampen i aften spilles klokken 19.00. Først i aktion er Amalie Magelund og Daniel Lundgaard, hvorefter Mads Muurholm møder sidste års semifinalist i U-VM’s herresinglerække.

I kamp tre møder Line Christophersen en anden semifinalist fra sidste års U-VM, når hun møder Natsuki Nidaira. Ved samme lejlighed slog japaneren i øvrigt den topseedede kineser He Bingjiao, der sidste weekend vandt Superseries-turneringen French Open.

I opgørets to sidste kampe møder Mads Muurholm og Daniel Lundgaard det japanske par Masayuki Onodera og Hiroki Okamura, mens Line Christophersen og Mathilde Cramer skal op imod Sayaka Hobara og Nami Matsuyama.

Ligesom i går stoppes kampen, når et af holdene har vundet tre kampe. Du kan følge opgøret på både livescore og livestream, som du finder links til umiddelbart herunder.

Livescore – Denmark-Japan
Livestream – Danmark-Japan

Læs også

Dansk U-VM-sølvvinder fokuserer 100 procent på badminton: Jeg gør tingene fuldt ud

Line Christophersen hentede en historisk sølvmedalje ved det netop overståede U-VM. Her fortæller hun om, …

3 Kommentarer

  1. Emil Østerholm var det ikke ham du var bagud 16-0 til?

  2. Kom så Mads🏸👍😃