Kvinden bag succesprojektet “Girls in Sport”: Piger skal lære, at fejl ikke er en dårlig ting

Loading

Mød kvinden bag det succesfulde projekt “Girls in sport”, som er tæningssamlinger, events og pigelejre for piger, der har taget de valg, der skal til for at nå til toppen inden for et fællesskab med ligesindende. Debbie Lynch fortæller således om projektets start, hvad deres værdier er og hvordan projektets status er lige nu. 

Projektet “Girls in Sport” tog sin begyndelse i 2011 af en særlig grund:

– Jeg har tidligere været landstræner for U13 og U17. Jeg har desuden arbejdet i Gentofte i mange år, hvor jeg kunne se, at pigerne begyndte at falde fra ret hurtigt. Derfor begyndte jeg at bygge “Girls in Sport” op. Dette startede så i klubberne, hvor klubberne bestilte trænere til at komme og træne pigerne. Derefter spredte det sig via netværket til fx talentcentre.

Et af “Girls in Sports” store slogans er “Nice & Easy”. Det kommer sig af, at der i dagens samfund er et meget stort fokus på at skulle være perfekt på alle planer, især som pige. Dette gør sloganet op med, da det netop fokuserer på det mange piger kan have svært ved, nemlig at lave fejl:

– Det kom egentlig fra en træningslejr i Serbien, hvor vi sagde, at vi arbejdede med tingene stille og roligt. Det går ud på at hjælpe den enkelte pige individuelt ved at komme ind på hende og derfor have meget fokus på den enkelte. Ret hurtigt gave dette gode resultater. Desuden må de gerne lave fejl, hvilket kun er en naturlig del af spillet og en måde, hvorpå man bliver endnu bedre.

– Vi holder kontakten med pigerne

Men hvordan ser projektet så ud lige nu? Lynch beskriver det således:

– Det startede jo i klubberne og er i høj grad kommet tilbage dertil. I mellemtiden blev det til fx talentcentre. Man kan dog godt mærke at klubberne er lidt pressede, selvom Danmark er et land med mange frivillige. De arbejder nemlig med mange ting. Men det er altså her, de fleste af vores træninger sker i dag. Vi havde nogle Dansk Idrætsforbund-seminarer for nylig, og derfor blev flere klubber interesserede i at arbejde med os.

Der er ikke kun tale om en gang træning, hvorefter man så bare lader pigerne i stikken. Lynch fortæller således, at det er vigtigt for hende at holde kontakten med pigerne:

– Vi i “Girls in Sport” har stadig kontakt til U15- og U17-spillere, da vi fx via de sociale medier snakker med dem om deres gymnasietid. Vi kan også sende en fødselsdagshilsen. Desuden er vi ligeledes tit ude til tureringer og tale med dem om, hvordan det eksempelvis gik. Det er nemlig hårdt nok at være elitespiller, men også at skulle gennem eksempelvis gymnasiet kan være endnu hårdere. Derfor støtter vi op om dem på mange planer.

I morgen fortæller Lynch blandt andet om, hvordan de også fokuserer på de ofte lidt svære forældre i projektet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.