Foto @VEB

Ligakval’en: Tre på stribe for VEB

Loading

Efter tirsdagens 4-2 sejr over Ikast er VEB blot to point fra endnu en sæson i Badmintonligaen – og der resterer endnu tre runder af Ligakvalifikationen.
– Det ser godt ud nu, og vores mål er at gøre arbejdet færdigt, når vi møder Ikast på udebane. Vi fungerer meget bedre som et hold nu. Spillerne forstår, hvad det vil sige at spille i Badmintonligaen, udtaler spillende træner Martin Kragh.

Læs også: Ligakval’en: Højbjerg knuste KMB

Han var selv med i aftenens første kamp, som Ikast vandt i fem sæt. Sammen med kroaten Zvonimir Hölbling tabte Martin Kragh med 2-11, 11-8, 7-11, 14-12, 4-11 til Sune Gavnholt og Lasse Mølhede.

– De var taktisk dygtigere, end vi var, erkender Martin Kragh.

Han kunne glæde sig over, at Peter Mikkelsen vandt 12-10, 11-9, 11-6 over formstærke Victor Svendsen, som kom til Frederikshavn med en frisk turneringssejr i Aarhus AB’s M-turnering. “Borgmesteren” viste igen, at man skal stå meget tidligt op for at vinde over ham i Arena Nord. Victor Svendsen lignede en mand, som håbede på mere, men Mikkelsen, der overlevede en sætbold i første sæt, var for stærk.

Ikast kom foran 2-1, da Kristina Gavnholt besejrede Katarina Galenic med 11-4, 10-12, 11-5, 11-9.

– Katarina spillede igen en fin kamp på hjemmebane, men hun mangler lige det sidste for at hive sejren hjem, udtaler Martin Kragh.

Det blev 2-2, da en velspillende Ville Lång besejrede Mads Emil Kristensen med 11-2, 11-4, 11-5. Oberbevisende sejrscifre. VEB’s finne har nu vundet sine seneste fire kampe.

Stasa Poznanovic og Zvonimor Durkinjak bragte VEB på 3-2 med en næste lige så sikker sejr i tre sæt over Emilie Furbo og Mathias L. Hansen. 11-6, 11-6, 11-5 lød VEB-parrets sejrscifre.

Nu var det op til Paula Lynn Obanana og Eva Lee at gøre arbejdet færdigt, og amerikanerne sikrede for anden kamp i træk alle tre point til VEB. 11-3, 8-11, 11-5, 11-6 vandt VEB-parret over østrigeren Simone Prutsch og Trine Villadsen.

– Jeg var lidt nervøs ved stillingen 4-4 i fjerde sæt, men herefter var vi klart bedst og spillede rigtigt, lyder vurderingen fra Martin Kragh.

Fra Vendsyssel Elite Badmintons hjemmeside

Læs også

World Ranking • “Magnus Johannesen (🇩🇰) will be the only another Top 40 players who’ll improve his ranking”

Week 1️⃣3️⃣➖2️⃣0️⃣2️⃣4️⃣ ➡️ = Swiss Open S300, Ruichang Masters S100, Polish IC⬅️ = Swiss Open …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.