Henri Hurskainen kæmpede godt mod Jan Ø Jørgensen. Foto @ Scanpix

Lillerød Badminton går svær sæson i møde

Henri Hurskainen skal hjælpe Lillerød med at undgå nedrykning. Foto @ Scanpix

I sidste sæson lykkedes det Lillerød Badmintonklub at overleve i Badmintonligaen. Igen i år skal klubbens førstehold kæmpe med næb ogkløer, hvis man vil holde sig i det fine selskab.
BadmintonBladet har talt med eliteformand og holdleder i Lillerød Badmintonklub, Jens Buck, om de udfordringer sæsonen 2012/13 byder på.

Gang i svingdøren
I forhold til sidste sæson har der været gang i svingdøren i Lillerød Badmintonklub. Ud er gået blandt andre Mikkel Delbo, Rikke Olsen Siegemund, Mikkel Elbjørn, Stephan Wojcikiewicz og Thomas Fynbo. Ind er kommet nogle unge kræfter i skikkelse af Kian Andersen (fra Solrød) og Mads Sørensen (fra KBK) og sidst, men ikke mindst den svenske EM-helt Henri Hurskainen.

Plads til talenterne
At der er nogle af de lidt ældre spillere, der har søgt andre græsgange, ser Jens Buck som en mulighed for at yngre kræfter fra klubbens egen ungdomsafdeling kan komme til og få værdifuld erfaring. Specielt ser Jens Buck spillere som Mikkel Mortensen, Nicolai Worm Carlsen og Mie Falkenberg, som de spillere, der snart vil kunne etablere sig på klubbens førstehold.

Svær sæson i vente
Jens Buck forventer, at de unge spillere vil skulle bruge nogen tid, før de kan bidrage til at etablere Lillerød i Badmintonligaen, og derfor kan en nedrykning blive resultatet efter denne sæson. Lillerød Badmintonklub har ikke haft mulighed for at følge med de økonomisk stærkeste klubber og foretage dyre spillerindkøb.

Nedrykning er ingen katastrofe
Jens Buck har næste år 25 års jubilæum som leder i Lillerød Badmintonklub, og han har oplevet lidt af hvert. Derfor er han ganske fortrøstningsfuld, selvom Lillerød måske skal en tur ned i 1. division.

– Det har vi prøvet før, og det skal nok gå. Vi kommer tilbage igen, når vores talentfulde ungdomsspillere er flyvefærdige, fortæller Jens Buck.

Hård start
Lillerød har ikke fået det letteste startprogram i Badmintonligaen. I første runde venter Skovshoved, som eliteformanden ser somsæsonens guldfavoritter. I anden runde er de danske mestre Team Skælskør/Slagelse modstanderen, og netop det hold, forventer Jens Buck, er førsteudfordrer til Skovshoveds guld.

Tæt kamp i bunden
– Odense, Gentofte og Solrød Strand, er de hold, som Lillerød skal slå for at holde sig i Badmintonligaen, fortæller Jens Buck afslutningsvis. Men vi tager én kamp ad gangen. Spiller vi op til vort bedste, kan vi måske hente et point mod nogle af de stærkeste hold.

Lillerød møder Solrød og Odense i runde 3 og 4. Man vil derfor kunne danne sig et klart billede af, hvor Lillerøds sæson bærer hen af efter 4. runde.

RSL BADMINTONLIGAEN banner

Læs også

Højbjerg: Det bliver en spændende sæsonstart

Højbjerg bliver så at sige kastet for løverne allerede i den første kamp i Badmintonligaens …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.