Søren Toft.

Lithuanian International: Søren Toft laver hattrick på andendagen

Loading

Dag to ved Lithuanian International er ovre. I dag blev kvalifikationsspillet rundet af, og hovedturneringen blev sat i gang. Dagens stærkeste præstation blev leveret af Søren Toft, der hev tre sejre hjem i tre forskellige kategorier. Han kommer til at have nok at se til i morgen.

Det var en god dag for danskerne. Der var dansk sejr i 9 ud af 11 kampe med dansk deltagelse. Søren Toft fra ABC Aalborg var ansvarlig for tre af de danske sejre, da han spillede sig videre i både herresingle, herredouble, og mixeddouble. I single, hvor han er sjetteseedet, slog han Joel König fra Schweiz. Derefter fulgte en sikker sejr i herredouble sammen med Mathias Thyrri, inden dagen til sidst blev rundet af med en flot sejr over et ottendeseedet par fra Estland sammen med Lisa Kramer.

Herredoublemakkeren, Mathias Thyrri, kunne heller ikke nøjedes med en sejr. Den useedede dansker vandt sin sidste kamp i kvalifikationsspillet i herresingle over Vladyslav Volnyanskiy fra Ukraine, der var 12-seedet i kvalifikationen. Dermed havde Mathias Thyrri nu efter hele tre kampe spillet sig videre til hovedturneringen i herresingle. Men blot fire timer senere skulle han allerede spille første runde mod Niks Podosinoviks fra Letland, og her vandt han i sikker stil med cifrene 21-13, 21-16.

Med én undtagelse blev alle kampe med dansk sejr i dag afgjort i to sæt. Emil Lauritzen og Mads Muurholm mødte norsk modstand i form af Magnus Christensen og Vegard Rikheim. Her tabte de et tæt første sæt efter ombolde, inden de fandt rytmen og vandt de følgende to sæt med cifrene 21-13, 21-16. I morgen er der igen mange kampe på programmet, og Mathias Thyrri og Søren Toft vil sandsynligvis få testet deres kondition. De skal spille henholdsvis to og tre kampe. Mathias Thyrri har allerede fem kampe i benene efter de første to dage, mens Søren Toft har spillet alle sine tre kampe på en dag.

Oversigt over dagens kampe ved Yonex Lithuanian International

Læs også

Mathias Thyrri efter Dutch International: “Jeg glæder mig allerede til at komme ud og spille igen”

Ved sidste uges Dutch International lykkedes det de danske spillere at sikre hele tre finalepladser. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.