Lundgaard om succesen: Vi har det rigtig godt sammen både på og uden for banen

Loading

Sara Lundgaard og Aleaxandra Bøje spillede endnu en flot turnering ved Italian International, hvor det blev til en fornem andenplads. Parret har dermed fået en god start sammen.

Sara Lundgaard og Aleaxandra Bøje imponerede for nyligt ved Norwegian International, hvor de strøg til tops efter blot at have spillet fire måneder sammen. Og de gentog næsten succesen ved i Italien i går, men måtte se sig slået i finalen. Så, hvad er det, der fungerer så godt for de to. Det beskriver Lundgaard her for BadmintonBladet:

– Først og fremmest har vi det rigtig godt sammen både på og uden for banen, hvilket jeg tror er rigtig vigtigt for vores makkerskab.
I forhold til hvordan vi komplimentere hinanden, så ved Alex, at jeg kan arbejde hårdt længe, og derfor kan hun få lov til at tage nogle gode ryk. Derudover er vi gode til begge to at komme med frem, når vi har lagt pres på modstanderne. Jeg synes også, vi allerede har udviklet os rigtig meget i servesituationen sammen, men det er fortsat et udviklingspunkt for os.

Lige ved og næsten i Italien

I turneringen i Italien var danskerne ret suveræne, idet de vandt alle kampene frem mod finalen i to sikre sæt. I finalen var det derimod dem, der tabte i to ret klare sæt, og her var det ifølge Lundgaard dette, der gjorde forskellen.

– Vi har været virkelig gode til at holde den rigtige taktik og spille med tålmodighed gennem hele turneringen. Det formåede vi ikke helt på samme måde i finalen, men russerne spillede også godt og var gode til at ændre små ting i deres spil hele tiden, som vi ikke fik justeret så godt for.

Det skal dog nævnes, at det russiske par er stærke, da de i år har været i finalen ved Scottish Open og har vundet Hungarian International.

Læs også

Sara Lundgaard om nyt makkerskab: Det har fungeret rigtig fint

Sara Lundgaard og Lasse Mølhede spiller i øjeblikket Swedish Open. Det er her første gang, hun spiller sammen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.