Malaysia Masters: Kan Christinna Pedersen gentage 2015?

Mathias Christiansen og Christinna Pedersen. Foto @ Shi Tang

Topspillernes første turnering i 2018 bliver Perodua Malaysia Masters. Danmark har tre mixeddoubler i aktion på førstedagen i Kuala Lumpur.

Der bliver taget hul på BWF’s nye World Tour i Malaysia fra 16-21. januar. USD 350.000 er der på spil i denne Super 500, der er fjerdehøjeste niveau på præmiepenge-skalaen. Titelsponsoren Perodua er en malaysisk bilfabrikant.

Tilbage i 2015 vandt Christinna Pedersen to rækker i damedouble og mixeddouble med makkerne Kamilla Rytter Juhl og Joachim Fischer.

Viktor Axelsen og Mathias Boe/Carsten Mogensen er topseedede i turneringen, men herredoublen har trukket sig. Pt af ukendte årsager. Damedoublen med Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl er seedet 3.

Mixeddoublerne lægger ud
Tirsdagen står primært i mixeddoublernes tegn. Line Kjærsfeldt og Anders Skaarup fortsætter deres makkerskab og skal forsøge at få et godt resultat mod de lokale 4.-seedede Tan/Lai.

Sara Thygesen og Niclas Nøhr bliver i den grad budt op til dans, når 5.-seedede Zheng Siwei og Huang Yaqiong fra Kina står på den anden side.

Christinna Pedersen og Mathias Christiansen (seedet 6), som gjorde det så fremragende i slutningen af 2017, får ligeledes kinesisk modstand. Her står den stærke herre Kai Lu med ny makker i form af Chaomin Zhou. Se lodtrækningen i mixeddouble ved Perodua Malaysia Masters.

Kim Bruun er eneste danske kvalifikationsdeltager, og det er naturligvis i herresingle. Han møder klubkammeraten Dey Subhankar i første kval-runde. Følg resultaterne i herresingle-kvalifikationen.

TV2 Sport sender fra turneringen fredag-søndag: Fredag fra kl. 8-13 og 14-17, lørdag fra kl. 5-10 og 11-14 og søndag fra kl. 5-10

 

Læs også

Line Kjærsfeldt er klar til hovedturneringen i Indonesien

Line Kjærsfeldt var den eneste danske damesingle, der gik videre fra kvalifikationen ved Indonesia Masters. De …

En kommentar

  1. Det kunne være fedt. Hvis I går ind på deres instagram profil: @rytterjuhlpedersen kan man se de fejre 6 års dag for sejren i Malaysia Open tilbage i 2012, i samme hal skriver de😃

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.