Lee Chong Wei og Lin Dan står igen over for hinanden i en finale

Malaysia Open: To legender mødes i finalen

Der var ingen danske deltagere i semifinalerne ved Premier SuperSeries-turneringen Malaysia Open. Der er til gengæld lagt op til et brag af en finale i morgen, når Lee Chong Wei og Lin Dan mødes

Der var asiatisk dominans i semifinalerne ved Malaysia Open, hvor Kina stod for fem sejre. Den kinesiske legende Lin Dan slog koreanske Son Wan Ho efter tre tætte sæt 27-25, 19-21 og 21-16. Den kamp varede i næsten halvanden time.

I den anden semifinale vandt Lee Chong Wei igen en sikker sejr. Denne gang stod Wong Wing Ki Vincent for skud, da verdensetteren vandt med 21-9 og 21-12. Lee Chong Wei har været sikkerheden selv i Malaysia Open i år, og han ser meget skarp ud.

Legendarisk finale i vente
Det bliver dermed en finale mellem de to badmintonlegender Lee Chong Wei og Lin Dan. De har givet badmintonfans mange store kampe igennem tiden. Lin Dan fører 24-11 i indbyrdes opgør, men Lee Chong Wei har vundet de tre seneste opgør over kineseren.

Lin Dan har aldrig vundet Malaysia Open, mens Lee Chong Wei kan stå øverst på skamlen for 12. gang i Malaysia, hvis han vinder. Det er nok sikkert, at Lin Dan vil gøre alt for at få sig en sejr ved Malaysia Open på CV´et.

I morgen er der også andre interessante finaler på programmet. Tai Tzu Ying og Carolina Marin krydser blandt andet klinger i damesingle, mens de to stærke mixeddoublepar Zheng Siwei/Chen Qingchen og Lu Kai/Huang Yaquiong møder hinanden.

Resultater fra Malaysia Open

Læs også

Tre nye nørdede facts om badminton

Vi har her samlet tre nye nørdede facts om badminton, som du kan underholde med …

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.