Hans-Kristian Solberg Vittinghus mener, at han får en større rolle på og uden for banen i Solrød end i TSS. Foto @Team Danmark

Massiv dækning af VM for hold på TV2 SPORT

Vi kan lige så godt melde det ud med det samme – det kommer til at gå ud over din søvn i den kommende uge, hvis du vil være trofast seer på de danske kampe ved Thomas og Uber Cup – VM for badminton-landshold for henholdsvis mænd og kvinder. TV2 SPORT har præsenteret deres sendetider, og flere af de danske kampe ligger midt om natten dansk tid.

Tre nætter i træk for herreholdet
De danske herrer spiller alle deres tre gruppekampe klokken 2.30 dansk tid. Mandag mod Sydafrika, tirsdag mod New Zealand og onsdag møder de Taiwan i hvad der på papiret ligner en gruppefinale. Kvinderne er noget mere tilgængelige og starter allerede deres turnering på søndag, hvor de 14.30 dansk tid tørner sammen med Carolina Marins spanske landshold. Tirsdag møder danskerne Malaysia i en kamp der vides forskudt på TV2 SPORT efter herrernes kamp mod New Zealand, mens de onsdag klokken 13.00 møder storfavoritterne fra Kina.

Du kan se hele oversigten over TV2 SPORTs dækning fra Uber og Thomas Cup herunder, der ligesom ved de seneste måneders badminton på kanalen bliver dækket af de muntre kommentatorer Dennis Bostrup og Jim Laugesen.

Søndag 15. maj:
– 2.30-7.30 Indien-Thailand (m)
– 7.30-13.00 Kina-Mexico (m)
– 13.00-17.30 Danmark-Spanien (k)

Mandag 16. maj:
– 2.30-7.30 Danmark-Sydafrika (m)
– 7.30-13.00 Indonesien-Hong Kong (K)
– 13.00-17.30 Kina-Frankrig (m)

Tirsdag den 17. maj:
– 2.30-7.30 Danmark-New Zealand (m)
– 2.30-7.30 Danmark-Malaysia (k)

Onsdag den 18. maj:
– 2.30-7.30 Danmark-Taiwan (m)
– 7.30-13.00 Japan-Indien (k)
– 13.00-17.30 Danmark-Kina (k)

Torsdag den 19. maj:
– 7.00-13.00 Kvartfinale
– 13.00-18.00 kvartfinale

Fredag den 20. maj:
– 7.00-13.00 Semifinale
– 13.00-18.00 semifinale

Lørdag den 21. maj:
– 7.00-13.00 Finale Uber Cup

Søndag den 22. maj:
– 7.00-13.00 Finale Thomas Cup

Læs også

Dansk par uddelte næsten æg ved Uber Cup: Vi er rigtig glade for vores første individuelle sejr

Julie Finne-Ipsen og Rikke Søby sikrede ligesom alle de andre danske spillere en komfortabel sejr …

En kommentar

  1. Tja 🤔 så må vi bare sove på andre tidspunkter 😴