Mathias Boe spiller for Bengaluru Blasters i den indiske badmintonliga

Mathias Boe vinder stjernespækket double i den indiske liga

Der var ikke plads til tømmermænd i den indiske badmintonliga, Premier Badminton League (PBL), hvor danske Mathias Boe og Viktor Axelsen skulle i aktion den første januar. Mathias Boe vandt sin kamp mod to legender fra henholdsvis Korea og Malaysia. 

Mathias Boe stod sammen med Kim Sa Rang over for to velkendte modstandere, Lee Yong Dae fra Korea og Tan Boon Heong fra Malaysia. To dygtige modstandere som Mathias Boe har stået over for et utal af gange. Sammen med Carsten Mogensen slog Mathias Boe for eksempel Lee Yong Dae ud i semifinalen ved OL i London.

Lee Yong Dae er også den seneste tilføjelse til Yonex Legends’ Vision. Tan Boon Heong var sammen med sin daværende makker Koo Kien Kiet en fast del af verdenstoppen i mange år, og han har blandt andet to VM-medaljer fra henholdsvis 2009 og 2010.

Mathias Boe og Kim Sa Rang vandt kampen 9-15, 15-10, 15-14 og sikrede dermed Bengaluru Blasters en overbevisende sejr på seks-nul over Mumbai Rockets. I samme opgør slog Viktor Axelsen ingen ringere end Son Wan Ho med cifrene 15-6, 15-13.

Overblik over opgøret mellem Bengaluru Blasters og Mumbai Rockets

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl møder hinanden i PBL

En tredje europæer var med til at sikre den stensikre sejr. Kirsty Gilmour, der er kommet tilbage fra en knæskade, leverede et flot resultat, da hun slog Beiwen Zhang med cirene 15-14, 15-8.

I morgen skal Christinna Pedersen og resten af Awadhe Warriors forsøge at slå Kamilla Rytter Juhl og Ahmedabad Smash Masters i et opgør om en foreløbig andenplads i ligaen.

 

Læs også

Ustoppelige Axelsen uddeler tæsk igen

Viktor Axelsen var endnu engang suveræn, denne gang i første runde ved Indonesia Masters. Axelsen …

2 Kommentarer

  1. Smukt at se sæt til 15 point. Savner helt valget ved 13/13 og /14/14 🙂

  2. Nogen der kan forklare hvordan pointene beregnes….
    Her 5 kampe og score 6-0????

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.