Mia Blichfeldt: Det er en drøm

Mia Blichfeldt er dansk mester anno 2014
Mia Blichfeldt er dansk mester anno 2014

Det må i sandhed have været lidt af en drøm for badmintonpigen Mia Blichfeldt at vinde DM for seniorer blot et år efter, at hun vandt DM i U17-rækken.

En drøm
Dels kommer Mia Blichfeldt på en pokal med nogle prominente navne, og dels slår hun Camilla Martins rekord som yngste vinder nogensinde.

– Det var fantastisk at vinde, der er virkelig nogle store navne, jeg skal følge efter nu, sagde Mia Blichfeldt efter kampen til badminton.dk.

– Det er en drøm for mig. Jeg er stadig ikke helt klar over, at det lykkedes. Da jeg stod på skamlen, var det ikke gået op for mig, at jeg havde vundet. Jeg var bare så glad, fordi jeg havde været bagefter i hele kampen, og det hele næsten hele tiden gik i mod mig, lød det fra Mia Blichfeldt til eb.dk.

Slår Camilla Martins rekord
16 år og seks måneder gammel er Mia Blichfeldt, og det er fem måneder yngre, end Camilla Martin var, da hun vandt sin første seniortitel.

– Jamen, det, synes jeg, er helt sindssygt. Jeg har læst hendes selvbiografi og har læst hendes tanker, da hun vandt sin første DM-titel. Og nu er det mig, der prøver det. Det er helt vildt, lyder det jublende fra den 16-årige badminton-spiller, der begynder på en 3-årig HF på Solrød Gymnasium under Team Danmark efter sommerferien, skriver eb.dk.

Kilde: eb.dk

Læs også

Mia Blichfeldt viser flot niveau i Japan

Idag begyndte Superseries-turneringen Japan Open. Der af masser af danske deltagere, og der er både …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.