Viktor Axelsen. Foto @ Djarum Badminton

Optakt til sæsonfinalerne: Kan Axelsen hente sin anden titel i Dubai?

Loading

I næste uge bliver sæsonfinalerne i Dubai spillet, og her kan Axelsen vinde sin anden titel i herresingle.

Når sæsonfinalerne skydes i gang, kan det blive en fornem afslutning på et fantastisk år for Viktor Axelsen. Og det kan det endda blive på stedet, hvor det hele startede. Således var det titlen ved sidste års sæsonfinaler, der for alvor lagde kimen til et stort 2017. Så hvis det kan slutte, hvor det startede, vil det være en forrygende historie. Titlen ved sæsonfinalerne sidste år gav nemlig danskeren den titel, han længe havde sukket efter. Og med titlen kom selvtilliden til for eksempel at vinde finalen ved Indian Open i suveræn stil. Japan Open blev også vundet på flotteste vis kort efter hans skelsættende VM-titel.

En af de hårde modstandere ved sæsonfinalerne bliver dog Chen Long. Kineseren har genfundet storformen, som han har vist ved både ved China og Hong Kong Open. I Kina snuppede han endda titlen, som blev hans første Super Series-titel i 25 måneder. Før dette havde kineseren for ham haft et ret ringe år, og det så på ingen måde ud til, at han skulle blive en del af det fornemme selskab ved sæsonfinalerne.

Legenden og årets opkomling

En anden, der har genfundet storspillet, er Lee Chong Wei. Således viste han noget af sit bedste spil i år, da han netop besejrede Chen Long i Hong Kong Open-finalen i sidste uge. Ellers har året dog ikke været helt dårligt for den stærke spiller i Super Series-sammenhæng. Han vandt således den mest prestigefulde titel af dem alle, nemlig All England-trofæet.

Den helt store spiller i Super Series-turneringerne har dog været inderen Kidambi Srikanth. Han har vundet imponerende fire titler og har generelt vist spil af meget høj klasse. Han har dog været skadesplaget på det seneste, hvilket også kan blive et element i sæsonfinalerne. Turneringen foregår nemlig på et tidspunkt, hvor mange spillere er slidte efter et hårdt år. Således har Axelsen for eksempel også kæmpet med en skade for nylig.

Legenden Lin Dan er desværre ikke at finde ved sæsonfinalerne, da han har sluttet året rigtig skidt.

Læs også

Badminton i verdensklasse i Brøndby Hallen!

I går var vi 12-14 tilskuere, der helt gratis så verdensklasse badminton på tæt hold. …

En kommentar

  1. Ja, når VI hepper✌👍👌😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.