Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen. Foto @ Djarum Badminton

Pedersen og Juhl taber til OL-guldvinderne i velspillet kamp

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl tabte en velspillet semifinale ved Indonesia Masters.

Danskerne stod over for japanerne Takahashi og Matsutomo. Japanerne og det danske par har spillet mange spændende kampe ved store turneringer de sidste par år og kan derfor betragtes som store rivaler. Det sidste stykke tid har de to par skiftevis taget sejren, men før det var det japanske par helt suveræne i en periode, hvor de vandt seks kampe i træk mod danskerne. Samlet fører Takahashi og Matsutomo 10-6 i indbyrdes opgør. Danskerne er nummer to i verden, mens japanerne indtager en tredjeplads på verdensranglisten.

I første sæt stod det til at starte med 2-2 efter blandt andet en netruller til begge par. Derfra tog det tændte danske par fire point i træk. Foran var de også ved opholdet, her med 11-5. I denne periode var de især gode til at tage nogle gode ryk til nettet. De fortsatte de fine takter efter opholdet, hvor de grundet specielt skarphed i servesituationen kom foran 13-7. Herfra fik japanerne bedre fat, da danskerne glemte at variere deres smash. Derfor kom de i front med 19-18. I en spændende afslutning fik danskerne dog igen vendt kampen og bragte sig foran med 20-19. Derfra skulle de bruge fire sætbolde til at lukke det tætte sæt.

Forgæves fight 

I andet sæt kom danskerne forrygende ud og kom i front med 3-1. Derefter førte de også med 6-3, før japanerne på baggrund af specielt nogle flotte ryk til nettet sikrede sig en 11-7-føring. Efter opholdet kunne danskerne ikke holde deres defensiv, hvorfor det japanske par langsomt øgede og vandt med 21-15.

Tredje sæt bød indledningsvis på et par meget velspillende japanere, hvorfor de kom i front med både 3-2 og 9-7. Herfra fik danskerne kæmpet sig tilbage og tog en stime på fire point. Efterfølgende viste japanerne sig især skarpe i servesituationen og kom i front med 16-14, før de vandt relativt sikkert med 21-16.

I morgen er der finaler på programmet.

Resultater fra Indonesia Masters

Læs også

Vittinghus fortsætter det flotte spil

Hans-Kristian Solberg Vittinghus sejrede i anden runde af Indonesia Masters. Vittinghus stod over for Wei …

2 Kommentarer

  1. Kom igen Piger – de Japaner fik hentet alt – i napper dem næste gang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.