Per Damkjær Juhl: Badminton er en bærende søjle i min identitet

Lørdag-søndag den 1.-2. oktober arrangerede Team Storstrøm endnu en træningslejr i Vordingborghallen. 23 timers samvær, 26 spiller fra 8 klubber, 3 trænere – Thomas Birk, Nicklas Rygaard Jensen og Jonas Nielsen, og et væld af frivillige hænder fra forældre til levering af aftensmad, morgenboller, frugt, juice og hjælp i hallen i køkkenet og ved overnatning.

Træningslejrene er fortrinsvis et socialt arrangement, hvor unge i alle aldre og niveauer får tilbudt et mix af seriøs træning, kampe, frit spil og leg. Tanken er, at de undervejs får spillet med hinanden på kryds og tværs af de sædvanlige barrierer, dvs at de ældre spiller lidt med de yngre, og de gode med de mindre gode.

per-damkjaer-juhlDet er ikke tænkt som elitetræning, men som et “lege-sted” med fokus på glæden og det at have det sjovt, samtidig med at de ved siden af badmintonspillet opdrages til at tage hensyn, vise ydmyghed, respekt – ja bare opfører sig ordentligt.

Det er sammenhængskraft og foreningskultur, fællesspisning og luftmadrasser.

Elitetræning må de få andre steder, i deres egne klubber eller i Team Storstrøm af Jacob Oehlenschlæger.

I samme hal weekenden før spillede Vordingborg Badminton Klubs to seniorhold i henholdvis Danmarksserien og Serie 1 dobbelt hjemmekamp mod Herlev2 og Nordbyen. VBK1 vandt en tæt og intens kamp 9-4, med en stilling på 7-5 før de sidste 3 herredoubler, hvoraf VBK vandt 2HD og 3HD i tre sæt.

De to unge på DS-holdet, Emilie Lejre og Emil Østerholm holdt hovedet koldt og bekræftede deres styrke og vandt to afgørende singler (1DS og 4HS) i tre lange sæt.

VBK2 vandt 13-0.

I alt var der 5 x “Lejre” på banerne i de to holdkampe.

Vordingborghallen er en svær hal at komme til som udebanehold. Jeg er selv immigrant og kan endnu huske det. Den er stor med en forfærdelig larmende akustik. Den bliver hurtig varm, fugtig og iltfattig. Og det vrimler med børn i alle aldre, for de fleste spillere på VBK1+2 nærmer sig sidste holdbarhedsdato.

Som så ofte før ved holdkampe skinnede solen udenfor og det var en vidunderlig efterårsdag. Men vi var 40 spillere og måske lige så mange tilskuere, der valgte indendørslivet og overgav os til badmintonspillets glæder.

To weekender i den gamle retrohal i Vordingborg.

To weekender med masser af badminton, liv og smil.

Som nybagt 51-årig er jeg begyndt for alvor at tænke på, hvad jeg dog skulle bruge tiden på, hvis ikke det var på badminton. I det sidste halvandet år har smerterne været hyppige, ja nærmest konstant, og ofte været dulmet med Iprener og deslige, og en dag kan det være ovre med legen på banen.

Det ville nærmest efterlade et eksistentielt tomrum, som jeg ville have svært ved at få fyldt ud og erstattet. Badminton er en bærende søjle i min identitet. Sådan er vi sikkert mange, der har det. Gudskelov.

Per Damkjær Juhl
Team Storstrøm
Vordingborg Badminton Klub

Læs også

Man kan sagtens vænne sig til morgenbadminton på kort tid

“Man kan sagtens vænne sig til morgenbadminton på kort tid” Dette var mit Faceook-opslag på …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.