Per Damkjær Juhl-blog: Pointsystemet sat i nyt system

Tennis og badminton i samme weekend. Med succes. Australian Open og Indonesia Masters. Næsten som i september 2017 i Japan, hvor Axelsen og Wozniacki vandt turneringer samtidig i Tokyo.

Wozniacki vandt i weekenden en tre timers kamp i en stor hal i Melbourne med total stilhed blandt publikum under duellerne. På trods af et dramatisk opgør med konstant afvekslende højdepunkter. Krydret med lange “sidde på bænken”, “slå bolde i jorden 6-8 gange før serv” og “tørre med håndklæde”-pauser indimellem.

Desværre var kun den danske damedouble i badminton repræsenteret samme dag i semifinalen i Indonesien. De tabte, men gudskelov var vi også her vidne til en dramatisk kamp, hvor modstanderne fulgtes ad gennem alle tre sæt og derved opretholdt et vist spændingsniveau, som naturligvis kulminerede ved afslutning af hvert sæt.

Men rammerne var ganske anderledes. Larmen fra publikum var øredøvende. Som en massiv trykbølge. Tsunami. Selv på tv. Publikum ledsagede hvert slag med et råb. Pauserne var kortere, der var ingen bænke til spillerne og de fleste tiltag til at trække tiden ud blev demonteret af dommeren.

Badmintonspillet er flot, men spændingsmomentet kan til tider være lavt, fordi den ene part har et relativt komfortabelt forspring, eller fordi vi ganske enkelt venter i 10-15 minutter på de sidste afgørende dueller i slutningen af hvert sæt.

Pointscoren blev ændret for noget som synes uendeligt længe siden fra 15 og 11 points længde, hvor det kun var muligt at score point efter at vundet serveretten, til 21 point med running score. Tanken var vel både at forkorte kampene og øge spændingen. Men heller ikke det nuværende pointsystem er optimalt.

De rigtig gode kampe varer lige så længe som før, og spændingen er ikke rigtig blevet øget.

Det er tid til at tænke nye tanker. Det gør BWF allerede, og der er rygter om ændringer i pointsystemet til et system, som ikke for alvor ændrer på især spændingen. Jeg har hørt om to sæt til 21 og et tredje sæt til 11.

Min klubkammeret i Vordingborg Badminton Klub Claus Rasmussen har tidligere foreslået et pointsystem, som ligner tennis lidt og især havde potentialet til at forøge spændingsmomentet.

– Man skal vinde tre point i træk for at vinde et parti, tre partier for at vinde et sæt og tre sæt for at vinde en kamp.
Det vil sige at hvis man fører 2-0 i point og taber næste bold, er man i stedet bagud 1-0.

Han mener, det vil betyde masser af afgørende situationer. Systemet har ydermere den fordel, at en kamp ikke kan blive afgjort på en servefejl, der er den mest skuffende afslutning for både tabere og tilskuere!

Den malaysiske avis The Star har tidligere skrevet om den point-problematik.

Som kronen på værket, siger Claus også at “….hvis man vil være rigtig nørdet, så består badminton jo netop af tre stavelser á tre bogstaver. 3, 3, 3 😁😂”. Og nørdede er vi mange, der er!

Dette system ville uden tvivl øge spændingsmomentet betragteligt, ligesom i tennis, og som i tennis også føre til lange kampe, i teorien uendelig.

Jeg har diskuteret lidt med Claus, om hans system også ville gøre det lettere for underdogs at vinde over favoritterne, som jeg synes oftere er tilfældet i tennis end i badminton (men jeg indrømmer, at dette kun beror på en fornemmelse). Det sker ikke ofte i badminton, at en spiller rangeret som fx nr 136 vinder over nr 3. Det eneste eksempel herpå, som jeg husker, er fra VM i 2011, hvor Kevin Cordon fra Guatamala med nød og næppe vandt i tre sæt i første runde over 5. seedede Chen Long.

Som Claus siger:
-…..med mit system kan de undertippede jo prioritere at bruge kræfterne på nogle få dueller – og tillade sig at tage chancer, som måske kan fremtvinge nogle point, der betyder, at de kan holde sig inde i kampen.”

– Et af argumenterne mod mit forslag er, at kampene vil blive alt for lange, hvilket sagtens kan ske. Men gør det noget, hvis det er spændende og underholdende?!

Claus fortsætter:
– Hvis man “oversætter” pointene i det nuværende system til 3-systemet, så vil en hel del af kampene også blive længere, men jeg mener ikke, at man kan lave det regnesttykke. Nu bliver der jo spillet masser af point uden nævneværdig betydning, mens der er meget mere på spil ved en ændring.

En kort omregning af søndagens herredouble finale i Indonesien:
Efter hvad Claus hurtigt kunne regne ud, ville kineserne have ført 3-0, 3-2, 0-3, 2-2, men der var sætbold i 4. sæt til indoneserne, da kampen “sluttede”.

Tilbage til virkeligheden.
I min egen lille badmintonverden i Vordingborghallen spiller Steen og jeg som tidligere fortalt ofte halvbanesingle. Vi spiller altid bedst af fem sæt til ni point, hvor man skal vinde med to overskydende og fortsætte, indtil dette er tilfældet. Korte sæt, men mere vigtigt, intense sæt, som samtidig hurtigt kan overstås ved stor pointforskel, og hvor man sagtens kan tabe stort i det ene og vinde det næste, og selvfølgelig også være bagud i 2-0 i sæt og alligevel vinde.

Vi skal væk fra lange og ofte ligegyldige sæt, og have flere nervepirrende, intense og spændende badmintonkampe med flere afgørelsesmomenter.

Jeg er nærmest ligeglad med, hvilket pointsystem der gennemføres, så længe vi opnår det sidstnævnte.

Per Damkjær Juhl

Læs også

Per Damkjær Juhl: Ud af gentagelserne kommer variationen

Fredag, min første dag ved DANISA Denmark Open, blev mest brugt på ophold i Press Room. …

12 Kommentarer

  1. Spændende – jeg havde forstÃ¥et det som om 5 sæt af 11 point var pÃ¥ vej (ligesom i bordtennis), men det var Ã¥benbart en misforstÃ¥else…

  2. Det skal ikke laves om igen nu må det være nok vi kan ikke lave det om hver ande år eller hver tre år det er svært nok nogle gange at være træner for børen

  3. Hvis det system med 3 poing bliver lavet så bliver badminton sporten ødelagt hvis der skal ske nåde så skal man kort det ned til 15 man skal stadig vinde med 2 men dov fødst til 20 i sted for 30. Og man for stadig poning hver gang man vinder bolden

  4. Nu er det jo ikke en fordel i sig selv at tilføje tilfældighed i et spil, der gerne skulle være baseret pÃ¥ evner opnÃ¥et ved talent og træning…

    Det er bare ikke en fordel, at øge antallet af gange, hvor en dårligere spiller slår en bedre spiller.

    Jagten på spænding må aldrig overtrumfe fundamentet i eliteidræt, der jo netop er at finde ud af, hvem der er bedst.

  5. DS-27 min: 3-0, 3-0, 3-1 (17-8 i 2.sæt)
    HS-33 min: 3-0, 3-1 Slut
    XD-33 min: 3-1, 3-1, 2-0 Slut
    WD-48 min : 3-1, 2-0 Slut

    XD-29min: 3-2, 3-1, Slut
    HS-65 min: 3-2, 0-3, 3-1, 1-0 Slut
    DS-49 min : 1-3, 1-3, 2-0 Slut
    WD-69 min: 3-0, 2-3, 3-2, 0-2 Slut
    HD-30 min: 3-0, 3-1, 2-0 Slut
    DS-50 min: 3-1, 3-2, 3-1 (14-12 i 3.sæt)
    XD-30 min: 2-3, 3-0, 0-2 Slut
    DD-76 min: 2-3, 3-1, 3-1, 1-0 Slut
    HS-69 min: 1-3, 3-2, 1-3, 3-1, 1-0 Slut
    HD-62 min: 3-2, 0-3, 3-2 Slut SÃ¥ledes ser reslutterne ud af de øvrige finaler og semifinaler, hvor 11 ud af 14 kampe ville have varet længere, hvis man nu tror at man kan overføre duel-resultaterne. Jeg tror faktisk at der er en god chance for at de kunne blive endnu længere hvis spillerne var bevidste om scoringssystemet. Der er rigtig mange aspekter i denne diskussion bl.a.: 1) Hvis det er sÃ¥ fedt med højdepunkter hele tiden hvorfor sÃ¥ ikke spille bedst af 11 sæt til 3 point eller 15 sæt til to? Svaret er fordi graden af spænding ogsÃ¥ har noget at gøre med hvor svært det er at nÃ¥ derhen. 2) hvis spænding og overraskelser er det eneste saliggørende sÃ¥ kan man jo bare spille 1 sæt først til 5 point. Det vil være spændende og der vil være overraskelser, men sÃ¥ kan man ligesÃ¥ godt slÃ¥ plat og krone. 3) Dilemmaet er at kampene – de gode – mellem de allerbedste spillere kan trække ud, og nogle af interessenterne kan have et ønske om at korte dem ned. Det kan man helt sikkert gøre ved Bedst af 5 sæt til 11. Problemet er at i de mindre turneringer hvor styrkeforskellen er meget større mellem spillerne, der fÃ¥r man nogle latterligt korte sæt. Ligeledes er begivenhederne ogsÃ¥ afhængigt af hvor svære de er. Da Ratchanok kom tilbage fra 11-18 i 3. sæt mod Marin til All England var det en begivenhed. At komme tilbage fra 0-3, 0-3 er knap sÃ¥ stor en begivenhed og spiller man til 11 i hvert sæt sÃ¥ opgiver man bare pÃ¥ 2-9 og fokuserer sine kræfter pÃ¥ næste sæt. En af mÃ¥derne af tilgodese TV-seere og stationer pÃ¥ er at have to TV-baner med faste starttider pÃ¥ i de afgørende kampe. Det er vel kun nørderne der holder ud (ser) til 8 kampe i fuld længde i løbet af en sendedag. Og sÃ¥ kan der sagtens strammes endnu mere op pÃ¥ den tid der ikke er effektiv spilletid efter min opfattelse. Jeg holdt med vilje denn kommentar lidt kort!

  6. Finale-HS-Swedish Open 3-0, 3-0 Slut

  7. tennis er sindsygt kedeligt og forudsigeligt. forstår slet ikke hvordan nogen kan finde på at drage paralleller mellem 3 timers stønnen og skovlen bolde over et tennisnet, og en højintens teknisk og atletisk sport som badminton. der skal ikke ændres i pointsystemet -det kan kun gøre sporten ringere.

  8. Om det pointsystem der er nævnt i artiklen er godt eller ej for eliten og øvede kan jeg ikke lige gennemskue, men hvad angår begyndere især hos u9/u11 tror jeg ikke at det vil fungere. Enten vil kampene tage en uendelighed hvis ingen af parterne kan serve 3 gange i træk uden af lave fejl, eller de er overstået på ingen tid hvis styrkeforholdet er for stort. Tit kører vore hold 1 time hver for at spille kamp og hvis de får 4 kampe (2 doubler og 2 singler) a 3-5 min varighed, så bliver det nok svært at overbevise dem (og deres forældre) om at det er turen værd. Det bliver også svært at reserverer haltid, da kamplængden som nævnt kan varierer meget, men med det nuværende pointsystem tager en holdkamp nogenlunde sammen tid.

  9. Hvis der skal flere penge i badminton kræver det, at vi “tækkes” tv-mediet. Derfor skal der være flere sæt pauser til reklamer, og her vil 5 sæt (til 11) give 4 reklamepauser, mod de nuværende 2. En anden mulighed kunne være 7 sæt til 9 point, og dermed får vi 6 reklamepauser. Umiddelbart er jeg ikke tilhænger af tennismodellen. Jeg har altid syntes, at tenniskampe var alt for lange (kan huske en kamp mellem Bjørn Borg og McEnroe fra 80’er på ca. 6 timer), og for kedelige.
    Sportens nuværende pointsystem har helt klart sine udfordringer, og derfor synes jeg det bør ændres. Jeg vil så gerne tilføje endnu en ændring. Spillerne bruger uendelig lang tid mellem duellerne til det ene og det andet, og derfor synes jeg der bør indføres en tidsgrænse fra duellen er slut til serven igangsættes på fx. 20-25-30 sekunder. Begrundelse: Finalen i Dubai mellem Lee Chong Wei og Victor Axelsen varede 1 time og 24 min. Jeg så hele finalen på youtube, som var kortet ned til den effektive spilletid, som var 40 minutter. En forskel på 44 minutter. Spillerne skal selvfølgelig have lov til lige at trække vejret mellem duellerne, men jeg synes det efterhånden overspringshandlingerne har taget overhånd. En tidsgrænse kan spillerne sagtens indordne sig under og tilpasse deres spil til, og derfor er jeg sikker på, at det ikke vil gå ud over kvaliteten af spillet.

  10. Gudskelov er man begyndt at mødes flere hold i ungdomsrækkerne på samme dag og dermed få afviklet flere holdkampe. Det giver specielt i de yngste rækker ikke mening kun at spille én holdkamp. De kan sagtens spille både 2 og 3 holdkampe samtidig.

    Men – ser du ikke lige sÃ¥ ofte, at den ene spiller/det ene par vinder stort i to sæt? Og der er meget fÃ¥ dueller?

    Og at en kamp tager “uendelig” tror jeg i det mindste er sjovt for børnene.

  11. Det blev ændret i 2006 fra 15/11 til 21. Indimellem prøvede kun eliten i kort periode 5 sæt til 11. Så det er ikke blevet lavet om hver anden eller tredje år.

  12. Det føles bar at de bliver lavet om hele tiden og saveragler så er det hofte Højte og så er det nerste riben og så er det 1 meter og nåde som jeg ikke lige husket det laver man nok også om igen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.