Per Damkjær Juhl: Den frivillighed – hvad er det med den?

Juli måneds subtropiske klima nedsatte aktivitetsniveauet og øgede døsigheden hos de sårbare i bofællesskabet, hvor jeg arbejder. Ligesom hos alle os andre. I kombination med et fordoblet antal døgnvagter pga kollegers ferie gav det mig lidt overskudstid til, i arbejdstiden at kunne genlæse en del af de badmintonklummer, jeg har skrevet siden april 2015. 

Det er ikke overraskende, at mange temaer naturligvis går igen. Men ét er ofte i mit fokus. Frivilligheden. Den er jeg vendt tilbage til igen og igen, beskrevet og belyst fra forskellige vinkler. Den er i mit hjerte.

Uden frivilligheden kan meget ikke lade sig gøre i vores samfund, i vores foreninger, i vores sport. Men hvordan står det egentlig til med frivilligheden? Ydes der så meget frivilligt arbejde, som jeg tror?

Jyllands-Posten bragte den 10. maj 2018 en artikel om frivilligheden. Den beskrev, at danskernes engagement i idrætsforeninger halter efter lande som Norge, Holland, Tyskland og Spanien. I en undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet af 35.700 sportsklubber i Holland, Belgien, Danmark, England, Norge, Polen, Ungarn, Schweiz og Spanien ender Danmark på en næstsidste plads med hensyn til medlemmers frivillige indsats i foreninger. Kun 27% bidrager. Der er rekordmange idrætsudøvere i Danmark, men få bidrager med deres gratis arbejdskraft. Højst overraskende er det også, at der er flest danskere i forhold til de nævnte lande, der ikke deltager i den tredje halvleg.

Hvis jeg tillader mig den optimistiske tanke, at vi danskere førhen var i toppen, hvad skyldes tilbagegangen så?

Er vi faldet af på den, i takt med velfærdssamfundets udbygning og konsolidering, pakket ind i velfærd, middelklasseliv og materialisme, i god mad, søde sager og en blød sofa, som vi bare ikke kan komme op af og dernæst forventer, at nogle andre yder?

Eller er det hele er blevet så “professionaliseret”, at man køber en vare og forventer at få den leveret uden at bidrage ret meget selv? De høje trænerlønninger, uddannelser m.m. er faktisk vand på samme mølle. De få familier, der hænger i, forventer kvalitet. Man kører ikke langvejs for at få en tredjerangstræner.

I de senere år er medlemstallet i de politiske partier også droslet ned, mens utilfredsheden med politikerne topper. Krav, forventninger og utilfredshed topper, mens engagementet, der rækker ud over en selv og egen familie dykker.

Men jeg gætter. Ved det ikke. Men det går ikke. Alt kommer ikke ned fra himlen. Noget må komme nedefra. Uden betaling. Uegennyttig. Filantropisk.

Meget af det, vi omgiver os med og som måske er af største værdi, er usynligt. Jeg tænker ikke kun på den frivillige indsats, men også på tillid, ansvarlighed, tolerance og respekt, sammenhæng og sammenhængskraft trods forskellighed. Man bemærker det kun, når det netop ikke er tilstede.

Vilde Vulkaner Festival 2018
Vordingborg Badminton Klubs medlemmer har de sidste 6 år ydet en stor uegennyttig indsats i afviklingen af Vilde Vulkaner Festival, Danmarks største børnefestival med mere end 10.000 børn i 3 dage i Vordingborg.

Som  af festivalleder Frank Villumsen udtaler sig: “….står (den) på skuldrene af 1500 frivillige. De tager sig blandt andet af opsætning, afvikling og nedtagning af pladsen.

Langt de fleste frivillige repræsenterer én af Vordingborg Kommunes mange foreninger, og de tjener samlet set 850.000 kroner ved at arbejde under festivalen.

Vilde Vulkaner er i den grad afhængig af frivillige hænder og hoveder. Jeg oplever en særlig Vordingborg-ånd, når det gælder om at lave frivilligt arbejde”.

VBK har stået for madpakning og -udlevering samt salg i frugtbod i de sidste 4 år, hvor jeg har haft ansvaret for at organisere de frivillige. I år var vi 66 personer. Grundstammen var i de første år medlemmer i klubben, men i min tid som ansvarlig er der kommet flere frivillige til udefra, via mund-til-mund metoden.

Men uanset hvor de frivillige kommer fra, modtager klubben mere end 20.000 kr til klubkassen. Værdifulde midler, der bruges på ungdommen.

Bo Rafn is returning home
Bo Rafn flytter ikke bare tilbage til dronningeriget, men også til fødebyen Vordingborg efter at have boet i Vancouver på Canadas vestkyst siden foråret 2014. Han skal i den kommende sæson stå for et nyt træningstilbud til singlespillerne blandt ungseniorer, og de af os gamle, som bare ikke kan få nok.

Jeg bad ham for nogle uger siden skrive lidt om sig selv, og vupti, kom der en meget udførlig og detaljerig beskrivelse retur per Messenger.  Den korte pixie-udgave er, at han 10 år efter den spæde start i Vordingborg Badminton Klub, i 1995 flyttede til storbyen, som 19 årig, efter studentereksamen med et målrettet fokus på at videreuddanne sig og ikke mindst spille badminton i en stor klub, som blev Greve Strand Badminton Klub. Herfra gik det stærkt. Efter Greve fulgte det gamle KMB med alle stjernerne, KBK København, Italien, Hillerød, Skovshoved og endelig igen KBK, før Canada kaldte. Undervejs deltog Bo i mange udenlandske turneringer, bl.a. Singapore Open i 2006 og levede en tid som fuldtidsprofessionel. En interessant historie, som min korte referat ikke yder retfærdighed.

Det er således en dygtig og erfaren herre, der vender hjem.

Sommerbadminton er ved at nå til ende
Steen og jeg har i denne sommer dystet en del på halvbane, men også spillet en del engelsk med forskellige spillere – unge Victor, Peter, Emilie, Emil, Jonas og veteranerne Allan, Jesper, Kim, Simon – alle fra VBK, og lejlighedsvis Mathias fra Eskildstrup/Greve, Nikolaj fra Stubbekøbing og Rasmus fra Herlufsholm. Mottoet har hver gang været: “fuld indsats, ingen ynk”.

Det gælder jo om at samarbejde, meget gerne også på tværs af klubtilhørsforhold.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/idraetsforeninger-ser-naboklubber-som-stoerste-modstandere-samarbejde-er

Det har været en varm fornøjelse, for i hele juli har temperaturen i Vordingborghallen svinget mellem 28-33 grader.

Det er i grunden ret simpelt
– Målet er måske bare i grunden at været glad og det bliver jeg af at cykle, så det er med at cykle så meget som muligt!” Frederik Leth, 23 årig semi-professionel down hill/enduro mountainbike-bums.

https://www.facebook.com/HvadErDanskMtb/videos/1916976271917221/ 4:02.

Det samme kunne nogle af os, noget ældre, også sige om vores sport og liv. Målet er at blive glad, og det bliver vi af at spille badminton.

Sådan gik der en sommerferie. For nogle. Jeg går på 26 dages ferie i dag!

Per Damkjær Juhl
Vordingborg Badminton Klub

Læs også

Man kan sagtens vænne sig til morgenbadminton på kort tid

“Man kan sagtens vænne sig til morgenbadminton på kort tid” Dette var mit Faceook-opslag på …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.