Per Damkjær Juhl: I julen tager man hjem

Den kommende landstræner og den gamle mand mødtes i deres fælles hjemby Kolding onsdag den 28. december kl 13.45. Naturligvis i en badmintonhal i Kolding Ketchercenter, eller Kolding Badminton Klub.

Bane 2 var lejet i en time mellem kl 14.00-15.00. Jeg var ankommet allerede kl 13.00, fordi jeg generelt bare havde god tid (kommer altid i god tid), var uden børn i denne jul, uden ret mange forpligtelser – og en smule spændt. Jeg nåede at se lidt af ungdomstræningen og få varmet lidt op, før Jakob (red. Høi) kom med sin plasticpose med tøj, tre ketchere, smilende og i selskab med hr og fru Spanggaard. Gamle badmintonvenner.

I KBK, dengang på Østerbrogade i den gamle 4 baners hal opført før anden verdenskrig og meget magen til den nuværende badmintonhal i Nykøbing Falster, fik vi begge vores badminton opdragelse for mange år siden med omkring 10 års mellemrum. Jakob påstår, at jeg var hans træner. Det husker jeg ikke. Men jeg husker, at han allerede dengang altid bar rundt på et meget ægte smil og masser af energi, der blev spredt rundhåndet ud.

Minder fra tiden dengang i den gamle badmintonhal har jeg mange af. Jeg begyndte at spille i 6-7 års alderen og forlod klubben i sommeren 1994, efter ca 22-23 års medlemsskab, kun afbrudt af ganske kortvarige trætheds- og teenagepauser og en 6 måneders rejse i USA.

Som 17 årig kom jeg på førsteholdet, der dengang spillede i Danmarksserien, hvilket dengang var noget højere end den er i dag. Jeg debuterede i anden mix med den noget ældre Gitte Nierhoff, storesøster til Jens Peter Nierhoff, som nogle år tidligere var flyttet til Triton i Ålborg, mener jeg, og spillede på de største baner. Holdleder var deres mor Johanne Nierhoff.

Senere fik jeg min storesøster Helle som mixmakker. Sidste år opdagede jeg ved at læse gamle badmintonblade på Det Kongelige Bibliotek, at vi i vores mix over to sæsoner vandt langt flere kampe, også som første mix, end jeg erindrede. Sådan kan hukommelsen drille og langtfra holde til en fakta-test.

Kort før denne jul ringede min søster til mig for at fortælle, at hun på sit arbejde på Koldingegnen havde mødt vores tidligere træner Jan. Jeg kunne ikke umiddelbart huske ham. Helle mente, han havde været med som træner på en meget anderledes holdkamp-tur til Birkerød i 1984 eller 1985. Senere blev vi dog enige om, at vores træner til den holdkamp måtte være Morten Fredslund.

Begge husker vi ved fælles hjælp ret godt den holdkamp. Som altid tog vi toget fra Kolding ud til de fleste holdkampe, og turen til København Hovedbanegård tog dengang ca fire en halv time. Vi var nogle, som benyttede tiden inden holdkampen til at mødes med Helles svoger på dennes arbejdsplads, Maxim Bar på Colbjørnsensgade, på Vesterbro. Her var han dørvogter (udsmider). Vi blev “inviteret” indenfor, hvor der var pænt gang i butikken, og placeret i en sofa med vores badmintontasker. Inden vi tog derfra, havde svoger fået en henvendelse fra en bargæst, om min søster var til salg.

Svoger skaffede kort efter en taxi og tog med os (alle) til holdkamp i Birkerød.

I løbet af de næste par timer spurgte en fra mit hold svogeren, om han efter holdkamp og fællesspisning kunne tænke sig at vise os jyder rundt i nabolaget omkring Istedgade, der dengang var noget anderledes end nutidens boligrenoverede og middelklasseinvaderede miljø.

På rundturen endte vi på Waterloo på Gammel Kongevej, hvor svoger først skaffede os, ca 8-10 personer, hvoraf den yngste lige var fyldt 15 år, forbi den store kø og indenfor, og dernæst sørgede for en gratis whiskey ved baren til os alle. Jeg er ikke sikker på, at alle fik indtaget drinken, for på samme tidspunkt var en stripper i gang på scenen, hvilket tog nogens opmærksomhed.

Hjemturen i toget mod Kolding var denne sene aften mere fornøjelig end normalt. Vi festede som regel altid på turen hjem, uanset resultatet, og var ret gode til at proppe os ind i én 6 personers kupé, selvom vi altid havde reserveret to. Kan nogle af jer stadig huske de kupéer, der var i togene dengang? Her kunne man feste rimelig meget uden at forstyrre de andre togrejsende alt for meget. Det sidste jeg husker fra den dag/aften er, at én af os havde købt et stearinlys formet som en penis, tændt det og placeret det på en af de to små klapborde ved vinduet.

Sådan spillede vi holdkampe dengang. Dengang hvor alle niveauer fra Danmarksserien op til 1. division, som var det øverste, spillede landsdækkende. Dvs puljerne var ikke geografisk inddelt som i dag. Vi rejste nogle gange langt for at spille en holdkamp. I én sæson var mit hold fra Kolding to gange på Bornholm. De ture tog fra tidlig lørdag morgen til søndag middag. Fly fra Billund med mellemlanding i Kastrup til Rønne og hjem lørdag aften med natfærgen til København og derfra med tog til Kolding.

Det var sjove ture. Vi festede hver gang. Vi lavede skøre ting, som bedst forbliver ufortalt og i minderne. Ingen, eller ganske få af os havde børn. Vi var unge. Vi var frie. Det var ubekymrede tider.

Husk at få trænet i denne juletid. Badmintonidioter holder ikke pause.

Godt nytår.

Per Damkjær Juhl Vordingborg Badminton Klub

Læs også

Per Damkjær Juhl: Ud af gentagelserne kommer variationen

Fredag, min første dag ved DANISA Denmark Open, blev mest brugt på ophold i Press Room. …

4 Kommentarer

  1. Mathias Solgaard Nielsen Jonas Oxlund Segato det var vidt ikke bare en motionist i igår

  2. 😂 Nej du, vi var/er ikke “bare” nogle motionister. Vi er 100% badmintonidioter.

  3. 🎉👍🍾Jakob Hoi 😉😉😍