VBKs ungdomsudvalg. Eva Delberg, Gitte Larsen, Jonas Kaare Nielsen, Klaus Fjelksted, Per Damkjær Juhl. Foto: @Privat

Per Damkjær Juhl: Sommertanker om livet, og badminton

Det handler atter om denne 4,5 gram fjerbold og en 13,4 m x 6,1 m bane og mit forhold dertil.

Men overordnet kunne det sagtens handle om andre ting. Mere om det til sidst.

I de sidste par år har nærmest alt i mit liv handlet om dette spil. Det er blevet et ubetalt fritidsjob på fuld tid. Næsten alle OCD-kontrolmekanismer (og tro mig, der er mange) er sluppet, og jeg har givet pokker i andres meninger. Gået all-in. Blevet ligeglad. Så ligeglad som jeg nu evner, som et sensitivt menneske bag jydefacaden.

Oveni et par år med badminton på nær sagt alle niveauer, så har denne sommer været mere optaget af badminton end nogensinde før. Fyldt med snak, diskussion, forhandling, drømme, planlægning, møder, beslutninger, aftaler, kontrakter og flere møder (gud hvor er der mange møder og megen snak) – og ikke mindst det aller vigtigste, spillet.

Team Storstrøm styregruppe møde. Tonny Bovien, Per Damkjær Juhl, Henrik Larsen, Katrine Burmann, Torben Frank, Suzanne Wittrock. Foto: @Privat

Jeg mindes ikke tidligere at have spillet så meget badminton som i denne sommerperiode. Sæsonen er i sandhed blevet helårlig. Som den bør. Lysten til badminton ophører ikke, selvom nætterne er lyse. Varmen har indtil videre ikke været den store udfordring, hvilket er ærgerligt, for jeg elsker at spille, når det er varmt. På Reunion i 2015 og 2017 skete det i 30 graders varme og høj fugtighed. Det kan faktisk ikke blive for varmt. Det kræver bare flere sko og hyppig tøjskifte!

Der er flere årsager til den megen leg på banen i denne sommer. I Vordingborg Badminton Klub har det debuterende ungdomsudvalg åbnet Vordingborghallen hver mandag for alle, også ikke-medlemmer. Kommunen giver os fri og gratis adgang til den store hal i skolernes ferie, så derfor føler vi os forpligtigede til at gengælde ved at tilbyde alle gratis adgang.

Derudover har vi ofte med kort varsel via facebook inviteret alle i vores netværk (mest Suzanne Wittrocks, hendes er langt større end mit!), til fælles spil og flere gange fyldt den 6 baners hal med spillere i alle aldre fra 5-6 klubber. Det har virkelig været en stor fornøjelse at mødes for at spille, underforstået lege på kryds og tværs af aldre og niveau, more sig om en fælles interesse og ikke skele til tilhørsforhold. Klubben er basalt set underordnet. Det er spillet, som er og bør være i fokus.

Og så er klubkammeraten Steen “Gamle” Hansen endnu en gang vendt tilbage på banen efter en langvarig skadespause, og samtidig har Jesper Adler, tidligere VBK-formand, fundet ekstra tid i sit enmandsfirma, hvilket har betydet adskillige timers halbanesingle og “engelsk double” på meget varierende tidspunkter, ofte med unge Jonas Kaare Nielsen som fjerde mand – eller hvem der nu har haft lyst og tid.

En gruppe af Team Storstrøms Ungsenior træning, i Nykøbing Falsters herreomklædning. Hans, Olfert, Ulrich, Victor, Per, Jonas. Foto: @Privat

Det har for mit vedkommende været muligt, fordi min krop igen er nogenlunde intakt (mobil) efter et par smertefulde år. Ja det vil sige, det er den jo slet ikke, på en måde.

Ca. 19.000 levede dage sætter sit naturlige aftryk. Især når mange af dem har været fyldt med badminton.

Røntgen viser at den højre hofte tydeligt slidt, hvilket kan mærkes. Den skal udskiftes, men trækker den mest muligt. At lægge højre ben over venstre i siddende stilling går lidt trægt. Eller nå en bold i højre side på forbanen.

En operation for diskussen i nakken var tæt på for 10 år siden. Frygten og forsigtigheden vandt, og jeg opdagede at de sovende fingre kom af længerevarende siddende kontorarbejde. Så jeg hævede arbejdsbordet hvorefter alle symptomer langsom forsvandt.

I foråret 2017 diagnosticerede hr. Dünweber fra Brøndby Centret en klemt og udposende diskus i lænden. Den havde presset på nerverne ned i højre ben, hvilket i nogle år gav nærmest kroniske smerter, som blev forsøgt dulmet med stabile doser Iprener. Ak ja! Det har jeg tidligere skrevet rigtig meget om. Én anbefalet og simpel rygøvelse fik neutraliseret næsten al smerte.

Det går med andre ord ned ad bakke.

Den gode nyhed er, at noget af hardwaren, det indre pumpesystem, infrastruktur samt diverse rensningsanlæg fungerer ganske fint. Muskelmassen og styrken i ryg, ben, knæ og ankler er relativ høj og hvilepulsen pænt lav.
Hvad med sjælen? Spørger nogen. Måske. Den korte udgave – den kommer mere og mere i vater! Subjektivt betragtet.

Hvad vil jeg egentligt sige med alle de ord?

Formålet er at finde ud af, hvad det hele handler om? Altså det helt store spørgsmål!

Hvad giver livet mening?

Netop dét spørgsmål må vi hver især finde vores eget svar på.

Jeg kender mit svar. Det er bl.a. at gøre andre glade og derved selv blive glad. Ved at se den anden smile, kan jeg selv smile.

“Hvis du vil heles selv, så hjælp andre”. “Pindsvinets elegance” Muriel Barbery. Side 336.

Det har i den grad beriget mit liv. At gøre det – og gøre det 100%. At se andres glæde og derigennem se, mærke og give frit løb for min egen glæde.

Dét er meningen i mit liv! ¯\_(ツ)_/¯

Hvad er din?

Per Damkjær Juhl
Vordingborg Badminton Klub

Læs også

Per Damkjær Juhl: Holdsætning og rangliste problematik

24 spillere fra 6 klubber. 150 kr pr deltager. En gratis, kommunal hal med masser …

En kommentar

  1. Per, du er en ildsjæl og et forbillede for de tusindevis af frivillige, der ulønnet året rundt knokler rundt i landets mange badmintonhaller for at skabe glæde og udvikling for vores dejlige og fascinerende sport. I har alle min dybeste respekt og beundring 💪👍

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.