Peter Gade fortæller om, hvad der skal til for at komme til tops. Foto @ Das Büro for Team Danmark

Peter Gade fortæller om hvad der skal til for at komme til tops

Loading

Peter Gade åbnede for nyligt op for, hvad han mener, der skal til for at komme til tops i moderne badminton. Dette skete ved et pressemøde i forbindelse med “Legends Vision”-turen, som han er en del af sammen med mange andre prominente spillere.

Peter Gade er kendt som en af de mest seriøse og professionelle danske spillere i nyere tid. Dette gjorde også, at han så stabilt og i så mange år befandt sig i verdenstoppen. Ved pressemødet sagde han, at det netop er denne professionalisme, man må udøve for at komme helt til tops i dag:

– Jeg er sikker på, at det største mål skal være at hellige sit liv og at være en badmintonspiller, ikke kun en lille smule, men at gøre det 100 %, 24 timer om dagen, sagde han ifølge Badzine.net.

Samtidig er det vigtigste aspekt ifølge Gade, der selv var kendt for sin især tekniske kunnen og hurtighed, at man higer efter at blive en komplet spiller i alle aspekter:

– Du kigger på alle aspekterne af spillet: den tekniske del, taktiske del, psykologiske del – vægtløftning, udholdenhed. Det er derfor, badminton er så kompliceret, og jeg tror, det også er derfor, vi elsker det i så høj grad.

Udfordringer i Frankrig

Gade, der tiltrådte som fransk landstræner i 2015, har dog visse udfordringer med at gøre spillerne komplette grundet den franske badmintonkultur:

– I Frankrig er dette en stor udfordring. I Korea eller Danmark er det en smule anderledes, fordi vi har en badmintonkultur.

Sidst nævner han dog, at man samtidig må huske glæden i en sport, der har givet ham så meget. Blandt andet kan man nævne Gades meget flotte All England-sejr, og han er da også optaget i sportens Hall of Fame.

– Det er noget, vi skal nyde, og selvom vi har trænet rigtig, rigtig hårdt i mange, mange år, skal vi hver dag gå på banen og spille med et smil og sige: “Jeg elsker det”.

Kilde: Badzine.net

Læs også

Lin Dan: Disse fem spillere har legenden slået flest gange

Den kinesiske superstjerne Lin Dan har igennem sin karriere spillet mod et hav af spillere, …

5 Kommentarer

  1. Sofie Søgaard Møller

  2. Søs Andrup Jessen læs det her😘😘

  3. Morten Fredenslund Møller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.