Rasmus Gemke har klar til semifinalerne ved Finnish Open, hvor landsmand Kim Bruun venter.

Rasmus Gemke: Det er anderledes mentalt at spille internationale turneringer

Skovshoveds anden herresingle Rasmus Gemke har været meget plaget af skader igennem sin karriere. Den værste af slagsen kom tilbage i februar 2015, hvor en hofteskade holdte den unge herresinglespiller ude i næsten 15 måneder.

Det har derfor været noget af en omvæltning for danskeren at komme tilbage.
Rasmus Gemke debuterede på den internationale scene ved Belgien International for 3 uger siden, og her skulle danskeren igennem kvalifikationen. Noget som tager hårdt på kroppen ifølge Gemke.

– Jeg kunne godt mærke, at tre kampe på en dag lige pludselig er meget i forhold til, at man er vant til at spille én og højst to kampe om dagen. Man kunne godt mærke det i kroppen efter sådan en lang skadespause, siger Rasmus Gemke til Badmintonbladet.dk

Det mentale og fysiske ved at skulle være klar til hver eneste kamp har været udfordrende for Rasmus Gemke.

– Jeg var ved at løbe tør for benzin i femte kamp ved Belgien International, og det var selvfølgelig rigtig irriterende. Der kunne man selvfølgelig godt have brugt lidt mere energi, og normalt når jeg nåede til den fjerde eller femte kamp var jeg jo nærmest i semifinalen, og nu var jeg kun i 2. runde. Det kunne man godt mærke var lidt mentalt anderledes.

Kroppen har første prioritet
Efter den lange skadespause er Rasmus Gemke meget bevidst om at skulle passe på sin krop, og det er hovedfokuset for Skovshoveds herresingle. På sigt er det dog at vinde nogle europæiske turneringer.

– Turneringsmæssigt håber jeg på at starte i hovedturneringen i de fleste europæiske turneringer, og derved kunne vinde en eller to af de europæiske turneringer. Jeg forventer ikke det store indtil december, men jeg håber på, at jeg i marts kan finde den ro ved at spille turneringer, så jeg kan gå hen og levere nogle gode resultater.

Det er dog en bestemt turnering, som danskeren går efter.

– Danmarksmesterskaberne i februar vil jeg gå ind og lave et godt resultat. Det er altid fedt, at kunne gøre det godt der. Det fylder også noget, da jeg har gjort det godt ved DM tidligere og godt kan lide turneringen. Det er selvfølgelig en turnering, jeg går efter.

Ærgerligt at misse Denmark Open
Denmark Open, der starter om 2 uger, bliver uden Rasmus Gemke grundet sine manglende ranglistepoint. En turnering danskeren godt kunne tænke sig at have deltaget i.

– Denmark Open vil have betydet rigtig meget, og det kunne være sjovt at være med. Netop fordi jeg har misset Denmark Open så mange gange med skader, så jeg er lidt ked af, at jeg ikke skal spille den, slutter Rasmus Gemke af med.

Næste internationale opgave for Rasmus Gemke bliver ved Dutch Open, som bliver afholdt fra d. 11.-16. oktober.

Læs også

Rasmus Gemke efter stor sejr: Jeg troede ikke, jeg kunne vinde turneringen

Ramus Gemke strøg på imponerende vis til tops ved Bitburger Open i søndags. I forbindelse …