Rasmus Gemke har klar til semifinalerne ved Finnish Open, hvor landsmand Kim Bruun venter.

Rasmus Gemke: Det bliver sjovt at spille mod Kim Bruun

14 danske spillere havde spillet sig videre til kvartfinalerne ved Finnish Open. Lige under halvdelen af danskerne spillede sig videre til semifinalerne senere i dag, og her møder Rasmus Gemke blandt andet Kim Bruun i herresingle. En kamp, som Rasmus Gemke ser frem til.

De danske spillere kæmpede for at spille sig videre til semifinalerne senere i dag. Her spillede danske Rasmus Gemke sig blandt andet videre til semifinalerne efter en kvartfinalesejr over Matthew Carder. I går slog han Luka Wraber og Tien Minh Nguyen, og her var danskeren mentalt stærk.

– I går mødte jeg Luka Wraber i første runde, hvor jeg starter fint ud, og lige skulle have rystet nervøsiteten af sig. I anden runde stod jeg så over for Tien Minh Nguyen, som engang var rigtig god og stadig er det. Den kamp var jeg meget opsat på, og det får jeg også vist i starten af kampen, hvor jeg får ham til at løbe. Jeg kan dog godt mærke, at han er en hård spiller at spille imod, og at jeg får løbet nogle kilometer. Jeg vinder i tredje sæt efter at have tabt andet sæt med 24-22 efter at have foran med 19-13, så der var jeg mentalt stærk, siger Rasmus Gemke til BadmintonBladet.dk

Det mentale er i top
I dag mod Matthew Carder havde de to kampe i går fredag sat sine spor i Rasmus Gemkes ben, men han var klar i hovedet fra start, som var med til at sikre ham sejren.

– I dag møder jeg Matthew Carder, og han har gjort det godt i turneringen. Jeg var lidt træt i benene, så det var vigtigt at være mentalt klar, og jeg følte, at jeg spillede godt som de andre dage. Jeg spiller bedre og bedre i denne sæson, så det går i den rigtig retning, siger Rasmus Gemke.

Senere i dag møder Rasmus Gemke landsmanden Kim Bruun i Finnish Open-semifinalen, og han ser frem til en sjov kamp, da de to kender hinanden rigtig godt.

– Det bliver sjovt at spille mod Kim Bruun. Vi træner sammen inde på forbundet hver dag, så vi kender hinanden rigtig godt. Det bliver dog en kamp som alle andre, så jeg forbereder mig ikke anderledes. Det er klart, at der er lidt nerver på spil i sådanne kampe. Det er ikke altid, at det bliver de fedeste kamp, men jeg skal bare give den 100 procent gas, siger Rasmus Gemke.

Ud over Rasmus Gemke og Kim Bruun spillede Mikkel Mikkelsen/Mai Surrow sig videre til semifinalerne i mixeddouble efter en sejr over et taiwanesisk par, mens Sofie Holmboe Dahl besejrede Julie Finne-Ipsen i det rene danske opgør i damesingle.

Sofie Holmboe Dahl møder japanske Shiori Saito i hendes semifinale, mens Mikkelsen/Surrow står over for førsteseedede Ko-Chi Chang/Hsin Tien Chang fra Taiwan.

Nederlag til førsteseedede danskere
Kristoffer Knudsen/Isabella Nielsen måtte trække sig i andet sæt mod det topseedede taiwanesiske par Ko-Chi Chang/Hsin Tien Chang. Det blev også til et nederlag til førsteseedede Rasmus Fladberg/Frederik Colberg i herredouble, da de tabte en tæt kamp i tre sæt til femteseedede Tiao Min Chun/Cheng Heng Su fra Taiwan.

Iben Bergstein/Susan Ekelund måtte også give fortabt i damedouble, da japanske Asumi Kugo/Megumi Yokoyama besejrede danskerne i to sæt. Førsteseedede Julie Finne-Ipsen/Rikke Søby tabte også til et japansk par.

Resultater fra Finnish Open

Læs også

Bruuns blog: Jeg spillede for 10 mennesker i den tjekkiske liga

Velkommen til min blog på BadmintonBladet. Mit navn er Kim Jung Bruun. Jeg er 24 …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.