Rasmus Gemke. Foto @ Das Büro

Rasmus Gemke imponerer i kvalifikationen ved Dutch Open

Rasmus Gemke spillede sig i overbevisende stil frem til hovedturneringen i Holland ved at vinde med de flotte cifre to gange 21-10 over tyskeren Peter Lang

Rasmus Gemke, der frister en tilværelse som nummer 524 i verden, var oppe mod tyske Peter Lang. Tyskeren er nummer 899 i verden. Gemke har i en længere periode været skadesplaget og gjorde for nyligt comeback ved Belgian International. Her fik han en ganske fin debut, hvor han spillede sig gennem kvalifikationen og frem til anden runde.

I dag startede Gemke ud som lyn og torden og kom foran 3-0 og 6-1. Tyskeren kunne ikke følge med i hans høje tempo, som gjorde, at Lang lavede flere nemme fejl. Herefter kom tyskeren dog bedre med, men omkring opholdet tog danskeren fire point i træk og bragte sig foran 12-4. Derefter fortsatte tendensen kun, og Gemke gik fra en føring på 17-9 til en sikker sejr på 21-10.

I andet sæt lagde den unge dansker igen godt ud og bragte sig foran 3-1, hvorefter han tog en stime på fire point. Tyskeren kom nu lidt bedre med, og tog selv en lille stime på tre point i træk, hvorfor stillingen var 8-6 til Gemke. Danskeren holdt dette forspring frem mod opholdet, hvor stillingen var 11-8. Herfra så Gemke sig ikke tilbage, og en 14-9 føring blev vekslet til en komfortabel 21-10-sejr.

I morgen skal Frederik Colberg og Rasmus Fladberg blandt andet forsøge at følge op på deres fine start, hvor de for nyligt nåede finalen ved Belgian International.

Resultater fra Dutch Open

 

Læs også

Rasmus Gemke efter stor sejr: Jeg troede ikke, jeg kunne vinde turneringen

Ramus Gemke strøg på imponerende vis til tops ved Bitburger Open i søndags. I forbindelse …