Ratchanok Intanon: Sejren var vigtig for det thailandske folk

Ratchanok Intanon viste stor karakter, da hun kæmpede sig tilbage i kampen mod Akane Yamaguchi i finalen ved Denmark Open, der ikke havde kynisme nok i den afsluttende fase af kampen.

Efter en forrygende mixdouble, skulle der sættes gang i damesingle, hvor Ratchanok Intanon og Akane Yamaguchi stod til at møde hinanden for femtende gang. Otte af de indbyrdes opgør er gået japansk vej, mens seks af dem har thailandsk fortegn.

Japansk dominans
Der skulle præcis tre bolde til, før Akane Yamaguchi havde fundet banen. Efter tre thailandske point, var benene varme, og derfra så japaneren sig ikke tilbage. Med insisterende, hårdt og fysisk spil overløb Akane Yamaguchi sin to år ældre modstander, der ikke havde interesse i at løbe med. Det sås tydeligt på pointtavlen, som hele tiden blev udbygget på den japanske side.

Efter opholdet, som japaneren førte med 11-8, kørte Akane Yamaguchi på, uden Ratchanok Intanon kom med nogle modsvar. Sættet blev vundet med 21-14 i japansk favør.

En vågen Ratchanok
Til andet sæt var Ratchanok Intanon vågnet op og fulgte bedre med i duellerne. Hun fik presset Yamaguchi til flotte redninger og flot defensivt spil, men det offensive spil begyndte at trænge igennem. Det var også Ratchanok, der kom først til elleve.

Herefter blev der konsekvent byttet point op til 15-15, men det var Ratchanok, der skabte den største og eneste stime i andet sæt, da hun tog seks point i træk. Sættet blev vundet med cifrene 15-21 til Ratchanok Intanon.

Tårerne fik frit løb
Akane Yamaguvhi havde bundet løbeskoene i opholdet mellem andet og tredje sæt, da det var hende, der blev ved med at insistere på, at der skulle løbes langt. Det var Ratchanok ikke interesseret i, som resultat heraf, blev ved med at vise offensive kvaliteter.

Yamaguchi opbyggede en føring på 14-9, men det lod Ratchanok ikke slå sig ud af. Hun straffede Yamaguchis dårlige slag, hvilket fik hende tilbage i kampen. Pludselig stod der 15-15, og der var en gyser i vente.

Dramaet var på sit højeste, da de to spillere ved stilling 19-17 spillede kampens duel. Den blev vundet af Ratchanok, som et par minutter senere udlignede til 19-19. Dernæst skulle begge spillere testes på deres kynisme, hvor det var Ratchanok, der udviste størst ‘coolness’. De resterende kræfter blev brugt til at vinde de sidste to dueller, hvorefter glæden kunne få frit løb.

Dermed blev det til den første SuperSeries-titel til Ratchanok Intanon siden Singapore Open sidste år.

Det var en Ratchanok Intanon med tårer i øjnene, da BadmintonBladet snakkede med hende efter kampen.

– Jeg tror, at den sidste gang, jeg vandt, der var jeg ikke så følelsesladet. I dag følte jeg, at sejren var vigtig for det thailandske folk, og jeg tror, at jeg er nødt til at vinde for dem mere end mig selv, sagde Ratchanok Intanon til BadmintonBladet.

Læs også

Dansk mixeddouble klar til første Superseries-finale

Det nye danske mixeddouble-par Christinna Pedersen og Mathias Christiansen er klar til finalen ved Premier …

2 Kommentarer

  1. En fantastisk flot spillet kamp af dem begge to. Alle pengene værd.at være tilskuer til. 💪
    Suverænt dagens flotteste kamp.👍🏸
    Det sker ikke så tit at damesingle er så underholdende.

  2. Hun spiller som en drøm så første gang hun spillet da hun var 12 år jeg viste den gang hun ville blive nået stort

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.