Sara Lundgaard.

Sara Lundgaard om nyt makkerskab: Det har fungeret rigtig fint

Loading

Sara Lundgaard og Lasse Mølhede spiller i øjeblikket Swedish Open. Det er her første gang, hun spiller sammen med Mølhede, og indtil videre går det rigtig godt.

Lundgaard og Mølhede mødte i dagens første kamp et svensk par, som de besejrede i sikker stil. I anden runde var de oppe mod det danske par Elisa Melgaard og Emil Lauritzen.

Lundgaard og Mølhede startede som lyn og torden, idet de kom foran med 8-2. Foran var de også ved opholdet, her med 11-6. Derfra øgede de kun, hvorfor de først kom i front med 15-8, og derefter vandt de med de sikre cifre 21-9. I andet sæt var historien den samme. De bragte sig i spidsen med 9-5 og 11-7 til at starte med. Og efter opholdet blev 14-10 og 17-11 forvandlet til en 21-14-sejr. Efter kampen havde Lundgaard denne kommentar til BadmintonBladet:

– Den (red. kampen) handlede meget om servefasen, som vi kom bedst ud af i dag. Og ja så var vi foran hele tiden, og havde god ro, nok også pga. det.

Generelt synes hun også, at det nye makkerskab har fået en god start:

– Det har fungeret rigtig fint! Jeg synes, vi spiller godt sammen.

Og hun har også fine forhåbninger til resten af turneringen:

– Det er første gang Lasse og jeg spiller sammen, så jeg håber bare på, at vi kan finde et højt niveau og forhåbentlig vinde nogle flere kampe

Der er masser af danskere i aktion i Sverige.

Resultater fra Swedish Open

 

Læs også

Skødstrup om to vilde uger: Jeg føler mig bare godt tilpas på banen

Michelle Skødstrup har haft et par imponerende uger. Først var hun i finalen ved Estonian …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.