Senior VM i Katowice. En personlig historie fra Kennet Herløv Nørager

Loading

 

Mit første badminton VM (i en alder af 47 år) er slut. Men hold nu fast en fed oplevelse det har været.

Senior VM i Katowice i det sydlige Polen er det største jeg har været med til. 1511 spillere fra 56 lande og 6 kontinenter og dermed verdens største turnering. 12 VM-baner i Spodek (også kaldet ufo´en), en kæmpe hal midt i Katowice med plads til 7500 tilskuere. 6 baner med livestream lige hjem i stuerne og en af dem en TV-bane med engelsk kommentator og mulighed for challenge.

 

Alt sammen til ære for os gamle spillere.

At træde ind i hallen første dag gav et sug i maven, i hvert fald hos mig. Men jeg er jo heller ikke vant til andet end at spille holdkampe rundt om i landet.

Det har været en fantastisk uge med masser af badminton, spil på TV-banen, glæde over den første vundne VM-kamp nogensinde, skuffelse og ærgrelse over de tabte og bare høj af hele setuppet hernede. Jeg nåede forøvrigt 1/8-finalen i mixdouble i +40 rækken med min hollandske makker Marielle van der Woerdt.

Polakkerne er virkelig gået all-in. Man går rundt i en konstant rus i hallen og suger til sig.

Og at familien og vennerne har kunnet se mig spille på TV i stuen derhjemme og dermed være en del af oplevelsen, gør det hele meget sjovere, og man føler ikke, man er alene om det.

Men bedste af alt – at møde alle de andre spillere, lige fra +35 årige og ja, spille i Practice Hall med Grethe Danielsen (+70 spiller) er sgu en fornøjelse.

Jeg stod og ventede på min makker Johnny Hast og hun fløj ind på banen og sagde, hun kunne da lige varme mig op imens. Så hyggeligt.

 

Jeg ved, at for de fleste af jer, som er med, er det “bare” endnu et VM, men tak til jer alle for støtten i kampene, snakkene i hallen og hyggen generelt.

Man bliver taget godt imod som ny og det er dejligt. Man mærker følelsen af, at vi er sammen som Danmark hernede og ikke bare er sig selv nærmest.

Jeg havde min søn Victor på 16 år med, og han blev ligeledes inviteret med ind i varmen allerede fra dag 1. Dorte Steenberg og hendes børn skulle i forlystelsespark, og han blev spurgt med det samme, om ikke han ville med.  Det varmede og de havde en super dag, så tak for det.

Det giver blod på tanden fremadrettet så mon ikke vi ses igen, forhåbentlig allerede til næste års Senior EM.

Held og lykke til alle de resterende i Katowice.

Kennet Herløv Nørager

Team Favrskov

Læs også

Orleans Masters og All England

Orleans Masters • Super 300 • 1 dansk mixeddouble og herredouble tilbage i semifinalerne. Resultater …

En kommentar

  1. This article is very good & informative. I have gain so much information from this blog. I like your blog. Thanks for the post.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.