Skovshoved tog pligtsejr i første semifinale

Skovshoved sikrede sig her til aften første stik i semifinalen mod Højbjerg. Selv ikke Højbjerg havde forventet meget andet end et nederlag, men der blev nu alligevel kæmpet bravt fra hjemmeholdets side.

De to første kampe var mixed- og damedouble, og her var det verdensstjernene Christinna Pedersen/Mads Kolding og Sara Thygesen/Kamilla Rytter Juhl der stod overfor de unge Alexandra Bøje/Mathias Bay-Smidt og Gabriella Bøje/Marie Louise Steffensen fra Højbjerg. Begge kampe startede tæt og der skulle således ombolde til før at der faldt en afgørelse. Her var det Skovshoveds verdensstjenerne der med 22-20 kunne skifte side med et sæt i bagagen.

Gabriella Bøje og Marie Louise Steffensen fik ikke mere end 10 point i andet sæt, hvor Alexandra Bøje og Mathias Bay-Smidt var noget tættere på med 17. Det ændrede dog ikke på en 2-0 føring til Skovshoved efter første runde.

Anden runde var første herresingle, hvor Kasper Dinesen skulle op mod Skovshoved Rasmus Gemke, og i herredouble havde Anders Skaarup debutanten Niels Christian Blittrup ved sin side i deres kamp mod Carsten Mogensen og Mads Conrad.

Efter at Mogensen og Conrad havde vundet første sæt 21-17, kæmpede Skaarup/Blittrup sig tilbage og vandt andet sæt 21-18. Tredje sæt blev dog med Mogensen og Conrad som vindere, og sammen med sejr til Rasmus Gemke i herresingle, stoppede holdkampen med en 4-0 sejr til Skovshoved.

Der er returopgør på torsdag, hvor Skovshoved vil kunne nøjes med tre sejre for at gå videre til finalen.

RSL BADMINTONLIGAEN banner

Læs også

Badmintonligaen: Opstillingerne til medaljekampene

I næste uge afgøres medaljerne i Badmintonligaen, og nu er opstillingerne klar til de to …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.