Mikkel Mikkelsen og Mai Surrow. Foto @ Kampas Sport EU

Slovenia International: Mikkel Mikkelsen og Mai Surrow godt fra land

I dagens kampe ved FZ FORZA Slovenia International 2017 skulle de danske spillere forsøge at spille sig videre fra første og anden runde kampe. Det lykkedes for størstedelen, som kan se frem mod spændende kampe i morgen.

Doublerne var gode
I mixdouble har to par spillet sig videre til morgendagens kampe. Det er Kristoffer Knudsen og Isabella Nielsen, som i deres seneste kamp slog et tjekkisk par, der var seedet tre. De får følgeskab af de topseedede danskere, Mikkel Mikkelsen og Mai Surrow, der komfortabelt slog et engelsk par i to sæt.

I morgen møder Kristoffer Knudsen og Isabella Nielsen et belgisk par bestående af Matijs Dierickx og Flore Vandenhoucke. Mikkel Mikkelsen og Mai Surrow møder et par fra Slovenien, som er Andraz Krapez og Nika Arih.

I herredouble spillede to danske par sig ligeledes videre. Kristoffer Knudsen og Mikkel Mikkelsen vandt først i to sæt mod to ukrainere og derefter i to sæt mod et italiensk par, der var seedet tre. Jeppe Bay og Rasmus Kjær fulgte trop med en sejr i to sæt over et par fra Tyrkiet. Næste opgave for dem er et par fra Tjekkiet. Det eneste par, der ikke formåede at spille sig videre, var Karl Thor Søndergaard og Daniel Lundgaard.

I damedoublerækken spillede kvalifikationsparret med Christine Busch og Amalie Schulz Terp-Nielsen sig videre efter en tæt sejr i to sæt over et par fra Taiwan. De møder tyrkisk modstand senere på aftenen. Julie Dawall Jakobsen og Josephine Van Zaane overmandede deres tyrkiske modstandere og vandt med sire cifre i to sæt. Senere venter et par fra Hviderusland. Isabella Nielsen og Clausia Paredes måtte desværre se sig besejret af et stærkt par fra Rusland.

Singlerne fulgte trop
I herresingle var det kun Ditlev Jæger Holm og Mads Christophersen, der skulle i aktion. Ditlev Jæger Holm fik desværre nok at se til i sin kamp mod Luís Enrique Peñalver. Efter at have vundet første sæt, så fulgte et meget tæt andet sæt, som spanieren vandt med 20-22. I tredje sæt var der ikke noget at rafle om, og spanieren vandt sikkert med 6-21.

Mads Christophersen var derimod skarp i sine to kampe. Første spadestik blev taget imod Jan Louda fra Tjekkiet, som blev vundet i to meget sikre sæt. Derefter skulle andet spadestik tages og det var imod svenske Felix Burestedt. Her var Mads Christophersen skarp, hvilket gav ham sejren med 22-20 og 22-20. Han møder i morgen Sam Parsons fra England.

I damesingle spillede Julie Dawall Jakobsen sig sikkert videre med to flotte sejre. Først var det en gentagelse af finalen ved Europamesterskaberne for U19, som var imod Maryna Ilyinskaya fra Ukraine. Kampen blev vundet i med fin margen i to sæt. Derefter ventede der modstand fra Estland, som blev fejet til side på sikker vis. I morgen venter Lianne Tan fra Belgien.

Irina Amalie Andersen spillede sig ligeledes videre, da hun slog Ayla Huser fra Schweiz i to tætte sæt. I morgen møder hun Ari Mikkela fra Finland, der er seedet som nummer et. Andenseedede Sofie Holmboe Dahl er den eneste danske damesingle, der mangler sin sidste kamp for i dag. Her møder hun en tyrkisk spiller. I sin første kamp slog hun Emma Karlsson fra Sverige.

Resultater fra Slovenia International

 

Læs også

Scott Evans: Vigtigt at presse sig selv til det yderste

Forberedelsen til VM er er essentielt for at kunne gøre sig gældende blandt de bedste. …

En kommentar

  1. Held og lykke seje Mai 😊👍

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.