Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl var forbi for et par år siden. Foto: @ Henrik Qvist.

Små byer kan også være med

Når der skrives og tales om badminton i Danmark, er det ofte de store byer med de store klubber, der omtales (med undtagelse af Langhøj…), men der sker også mange spændende ting andre steder.

Rønde, på Djursland, med cirka 3.000 indbyggere, er et eksempel herpå.

Thorsager Rønde Idræts Forenings (TRIF) badmintonsafdeling har i de sidste otte år arbejdet hårdt på at blive kendt blandt spillere og andre klubber, og det er lykkedes så godt, at stævnerne, TRIF arrangerer, er nogle af de mest velbesøgte i Jylland.

Masser af spændende stævner
Med påskestævnet som det største med 500-600 deltagere over tre dage, julestævnet med 300-400 deltagere også over tre dage, til August Cup’en, der holdes over to weekender i august og som ofte er det første stævne, spillerne spiller i den nye sæson.

Klubben sætter en ære i, at programtiderne overholdes bedst muligt, og sammen med nogle fantastiske rammer i specielt Rønde Idrætscenter, betyder det, at spillerne kommer igen og igen.

Det er stævnerne, der ligger det økonomiske grundlag for arbejdet med spillerne i det daglige. Klubben råder over to dygtige professionelle trænere, der skiftes til at arbejde med de tre træningshold.

Herudover støttes klubben af to hovedsponsorer i skikkelse af Arne Elkjær A/S og Yonex Danmark (Scansport).

TRIF og RHE har de sidste to år afholdt Hold-DM for U17/19-rækkerne med mere end 300 spillere og 100 ledere. Klubben og RHE råder tilsammen over 19 baner, og derudover blev Hornslet-hallerne med 12 baner benyttet og alle er glade for den gode feedback, vi har fået. Det giver mod på mere.

Specielt trænings-setup
Trænings-setuppet i klubben er lidt specielt, da der i Rønde ligger en efterskole, nemlig Rønde Høj- og Efterskole (RHE) med en meget stor badmintonlinje med cirka 45 elever.

For at styrke træningsmiljøet i klubben, træner en del af disse elever med på TRIF’s træningshold, hvilket styrker udbyttet for begge parter. Derudover tiltrækker TRIF spillere fra resten af Djursland, når de når et vist niveau og gerne vil satse yderligere på deres sport.

Hvordan fastholder man spillerne?
I sæsonen 2017/18 har det blandt andet udmøntet sig således, at TRIF råder over fem elitespillere og RHE fire elitespillere, hvilket er noget, begge parter er stolte over.

Klubben har tidligere mistet spillerne, så snart de kom i eliten, men valgte så for tre år siden at afbøde dette ved også at oprette et seniorhold, hvor U17-spillerne deltager.

Igen valgte man at samarbejde med RHE, således at der er indgået et holdfællesskab på seniorsiden. Dette startede i serie 2, men rykkede straks i serie 1 og derfra videre i kredsserien, hvor det har konsolideret sig i år. Samtidig er andetholdet rykket i serie 1 i denne sæson.

Frugtbart samarbejde ved en tilfældighed
Via tilfældigheder og et vulkanudbrud på Island fandt TRIF i 2010 en venskabsklub i England, nemlig Hildenborough Badminton Club (HBC). Klubberne besøger hinanden cirka hvert andet år. Når det er i Danmark, arrangeres der en træningslejr i forbindelse med påskestævnet.

Sidst træningslejren blev afholdt var det med deltagelse af englændere, ungarere, tyskere og helt specielt fem spillere fra Indien. Dette gjorde, at vi kunne tiltrække de stærkeste danske U13 og U15-spillere, der gerne ville matches op mod dem. HBC er i dag en af de stærkeste klubber i England på ungdomsfronten med flere landsholdsspillere.

Hvordan ser fremtiden ud?
TRIFs fokus vil stadig være på ungdoms- og talentarbejdet og stadig i samarbejde med RHE. Klubben oplever en tilgang af nye meget unge spillere, og det skal der bygges videre på. Det største problem i den henseende er manglende haltid, et problem, der har stort fokus netop nu.

Klubben vil altid være leverandør af de største talenter til Aarhus-klubberne, men har et sigte, der hedder semi-elite på ungdomssiden og et passende niveau på seniorsiden.

Mogens Horne-Mortensen, TRIF Badminton

10 Kommentarer

  1. Søs Sofie Frøjk Søvndal læs det øverste😂😂😂

  2. Haha Mark 😂😂😂
    Det var fandme sjovt med Værløse 😂

  3. Bla bla bla. Det tænkte jeg jo ikke på😂😂😂

  4. Siger det mest om dig eller Værløse vs Langhøj 😂😂

  5. Årh come on. Røg jo bare ud😂😂

  6. Det er stadig pisse sjovt 😂😂

  7. Shut up😂😂

  8. Haha 😂😂
    Den kommer til at kører længe 😜😂😎

  9. Ja desværre😂😂

  10. 👏 👏 👏 👏

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.