Sofie Holmboe Dahls badmintonblog: Jeg har hørt indonesiske tilskuere på CD

Loading

Jeg har forberedt mig en del på denne tur til Asien, efter de oplevede, som jeg sidst havde i efteråret 2017. Der var meget vind i hallerne sidst, og det kommer der nok til at være igen. Derfor har jeg lavet lidt taktiske ændringer i forberedelserne til de asiatiske turneringer

Jeg skal faktisk møde Gregoria Mariska Tunjung fra Indonesien ved Indonesia Masters (uge 4), som jeg også spillede mod ved Korea Open. Derfor har jeg kunne bruge kampen fra sidst som forberedelse til turneringen. Selvom det var lidt af et chok for mig at spille mod hende i Korea, ved jeg, at det er en ny kamp, og jeg har muligheder.

Jeg glæder mig utroligt meget til at opleve Indonesien. Vi har tit haft nogle træningspas, i perioder hvor andre spillere skulle til Indonesien, hvor vi har hørt støj fra tilskuerne på en CD under træningen. Man kan slet ikke forestille sig, hvordan stemningen er, før man oplever den.

Ugen efter Indonesia Masters skal jeg en tur til Dehli for at spille India Open (uge 5), og her skal jeg møde et af mine store forbilleder i første runde i form af Saina Nehwal fra Indien.

Jeg blev lidt overrasket over lodtrækningen, da jeg havde udset mig bedre muligheder i den turnering end i Indonesien. Jeg har set meget op til hende, da hun også er en anderledes type på banen og har været med på toppen så længe. Hun spiller derudover på hjemmebane, så det skal nok blive lidt af en udfordring.

Sofie Holmboe Dahl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.