Spænding til det sidste: Golden Set-afgørelse i Gentofte

Loading

Spændingen holdt helt til Golden Set, da Gentofte og Værløse stødte sammen i Badmintonligaen fredag aften.

’Et klassisk Golden Set-opgør’ lignede Gentofte mod Værløse på forhånd, og det var præcis sådan det blev.

Julie Dawall Jakobsen satte Sofie Holmbroe Dahl på plads i damesinglen, og gav her Værløse en vital sejr, mens Frederik Colberg og Line Christophersen lige så solidt sikrede Gentofte en mixeddouble-sejr over Mai Surrow og Mikkel Mikkelsen.

Det blev dog i herredouble, at hjemmeholdets Joel Eipe og Jim Laugesen vandt kampens eneste tresæts-opgør, og dermed sendte Gentofte tættere på de tre point. De to slog Kristoffer Knudsen og Nikolaj Overgaard med cifrene 21-17 12-21 21-17.

Herresingler gav fin spænding
En 2-2-stilling efter opgørets fire kampe gjorde kampens to herresingler ekstra vigtige for begge hold. I 1. herresingle mødtes Gentoftes Joshua Eipe og Værløses Rasmus Messerschmidt, mens 2. herresingle var et opgør mellem Mads Christophersen og Ditlev Jæger Holm.

Selvom det bølgede en smule i begge opgør, sikrede Ditlev Jæger Holm udeholdet sejren i 2. herresingle, for kun få sekunder senere at se Joshua Eipe sikre hjemmeholdet en Golden Set-afgørelse med sejren til 3-3.

I sidste ende blev det netop de to spillere, der skulle afgøre tingene, da hjemmeholdet sendte Joshua Eipe på banen, mens Ditlev Jæger Holm blev udvalgt af Værløse til at duellere i et afgørende sæt.

Her var Eipe klart den stærkeste og kunne med en sikker 21-12-sejr sikre et 4-3-resultat, der sender to point Gentoftes vej, mens Værløse må nøjes med et enkelt.

Resultater: Badmintonligaen

Læs også

Greve sejrede i bundopgør

Der var dømt bundopgør i kampen mellem Greve og Værløse i Badmintonligaen, hvor begge mandskaber …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.