Foto @BadmintonBladet

Sprudlende Boe og Mogensen er semifinaleklar i Singapore

Det danske herredouble-par Mathias Boe og Carsten Mogensen spillede sig fredag eftermiddag videre til semifinalerne ved Superseries-turnering Singapore Open.

Det har ellers været begrænset med succes for Danmark bedste herredouble-makkerpar Mathias Boe og Carsten Mogensen i 2017, men i dag viste de dog imponerende styrke, da de i to sæt slog verdens nummer tre Takeshi Kamura og Keigo Sonoda fra Japan.

Sejren kom i hus efter et opgør, hvor danskerne for alvor satte turbo på i midten af første sæt. I kampens åbning fulgtes parrene ad, indtil Boe og Mogensen tog hele syv dueller i træk fra 14-14 til 21-14.

I andet sæt sikrede det danske par sig en solid 11-5-føring ved opholdet, og selvom japanerne forsøgte at kæmpe sig tilbage, så kunne danskerne fortjent spille sejren hjem til 21-12.

Mathias Boe og Carsten Mogensen møder nu i semifinalen det formstærke indonesiske par Marcus Gideon og Kevin Sukamuljo, der ikke har tabt en kamp i 2017, og som har vundet hele tre Superseries-titler i år.

I mixeddouble blev det desværre til et nederlag for Christinna Pedersen og Joachim Fischer. De tabte deres kvartfinale i tre sæt med cifrene 10-21 21-18 21-18 til et malaysisk par.

Resultater Singapore Open

Læs også

Så meget har Viktor Axelsen tjent i år

Sidste år var et fantastisk år for dansk badminton. To OL-medaljer, guld ved Thomas Cup …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.