Julie Dawall Jakobsen vandt i dag EM for U19-spillere i damesingle. Foto @Privat

Succes-søndag: Dansk damesingle vinder ungdoms-EM

Efter en overbevisende sejr i to sæt over ukrainske Maryna Ilyinskaya kan den danske damesinglespiller Julie Dawall Jakobsen nu kalde sig europamester for spillere under 19 år.

Hun var fra starten favorit til at vinde turneringen, og i dag levede Værløse-spilleren Julie Dawall Jakobsen så op til favoritværdigheden ved at vinde EM i damesingle i U19, der spilles i Frankrig.

Julie Dawall Jakobsen måtte ellers i går ud i tre hårde sæt mod tyske Yvonne Li, men i dag var der ingen slinger i valsen, da hun på blot en halv time vandt EM-finalen med 21-8 21-17. Den unge dansker fik dermed sin første U-EM-titel i damesingle, efter hun i 2015 tabte finalen til Mia Blichfeldt.

Tidligere vindere af damesingle-rækken ved ungdoms-EM tæller i øvrigt store navne som Carolina Marin og danske Camilla Martin.

Læs også: Julie Dawall skal med til EM for hold

I damedouble måtte Dawall sammen med Højbjerg-spilleren Alexandra Bøje dog nøjes med en andenplads, da de i to sæt tabte til svenskerne Emma Karlsson og Johanna Magnusson. Det svenske par var topseedet i turneringen, og vandt da også komfortabelt i finalen med 21-14 21-14.

Flere danske spillere røg ud ved lørdagens semfinaler, hvor blandt andet Daniel Lundgaard og Jesper Toft udspillede deres chancer, da de tabte til weekendens helt store vinder Toma Junior Popov og makkeren Thom Gicquel. Toma Junior Popov var topseedet i både herresingle og herredouble, og kunne søndag eftermiddag lade sig krone som europamester i begge kategorier.

Resultater: EM for U19-spillere

Læs også

Semifinaler ved Czech Open: Drama afgører intenst danskeropgør

Fem danskere var klar til at kæmpe ved semifinalerne i Czech Open, og her var …

14 Kommentarer

  1. Så stærkt Julie 🇩🇰🏸💪💫😉

  2. Stort tillykke søde Julie🇩🇰🏆🥇😘

  3. Så sejt Julie ❤️👏🏻💪🏻 Tillykke

  4. Sådan Julie. Fantastisk – tillykke. Hils de “gamle”…😀😀

  5. Endnu engang stort tillykke 🇩🇰🍾💐

  6. Julie Dawall Jakobsen 🏸🥇

  7. Stort tillykke Julie, hvor er du mega sej👏💪🏻🏸🍾

  8. Godt gået. Stort til lykke Julie. 🇩🇰🍾🇩🇰

  9. Tillykke 💪💪😊🇩🇰🇩🇰

  10. Stort tillykke Julle ❤️ hvor er det sejt 💪

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.