Victor Svendsen. Foto @ Ibolya Berényi

Svendsen og mange andre danskere spiller i den svenske liga: Ligaen er på vej frem

Loading

Victor Svendsen har i den seneste tid imponeret ved at komme i flere finaler i europæiske turneringer. Desuden har han taget skridtet og er flyttet til København, hvor han blandt andet fungerer som sparringspartner på Brøndby-træningen. Læs om fremtidsdrømmene og hvordan det er at spille i den svenske liga, hvor mange danskere optræder. 

Svendsen tørner ud for den svenske klub Fyrisfjädern, som har vundet imponerende 16 liga-titler. I årene 2000-2014 gjorde de endda rent bord, og i nyere tid er det kun i 2015 og 2018, at de ikke har vundet ligaen. Klubben er beliggende i Uppsala, som ligger nord for Stockholm. Tilstanden i ligaen beskriver Svendsen således:

– Det er ikke så professionelt her. Det er dermed lidt mere loose, da man fx får kamprækkefølgen en time inden kampen. Der er heller ikke så mange tilskuere som i Danmark. Det var imidlertid en anden sag, da jeg sidste år var i finalen med mit hold. Her var der 1400 mennesker i en kæmpe arena. Der gjorde de noget ud af det. Ligaen er også blevet stærkere, da der er kommet flere danskere herover. Det er sjovt at møde disse andre danske spillere her.

Bare på Svendsens eget hold spiller Julie Dawall således, og generelt er der, som Svendsen nævner, masser af danskere i ligaen. Han fortæller ydermere om en tendens til mere professionelle forhold og om den streaming-aftale, man har lavet med SolidSport.com, hvor man gratis kan se kampene:

– Det er positivt, at klubben, jeg spiller i, prøver at gøre en hel masse og forsøger at gøre det mere professionelt. De laver blandt andet sponsorarrangementer, aktiviteter for børn og meget andet. Dermed gør de meget, for at det er specielt at spille på hjemmebane. Det gør de fleste klubber heldigvis, især dem, der har kapaciteten til det. Desuden har den svenske liga fået en streaming-kanal, der dækker ligaen. Jeg ved dog ikke, om der kommer TV på senere.

Optimalt at spille i Sverige

Som Svendsen fortalte i gårsdagens artikel, er han begyndt at være sparring på Brøndby-træningen. Dette går heldigvis fint i spænd med at spille i Sverige:

– Jeg misser ikke nogle træninger på grund af det, da jeg kan træne fuldt med om morgenen og så kan rejse om eftermiddagen, spille om aftenen og være hjemme igen næste dag. Måske misser jeg en enkelt træning, men så får jeg noget kamptræning om aftenen. Der er ydermere rigtig gode penge i det, hvilket der også skal være, for at det er al rejseriet værd. Så en af grunden til, at jeg spiller her, er bestemt, at min økonomi skal hænge sammen.

Generelt handler det om at udvikle sig for Svendsen. Det drejer sig dog også om at komme højere op på verdensranglisten, hvor han lige nu er nummer 53:

– Jeg mangler omkring 10 placeringer for at kunne spille de større turneringer i Asien, hvor jeg ikke har spillet før. Jeg har dog spillet U-VM i Asien. Jeg vil imidlertid gerne lige øge mit niveau og bygge en selvtillid op, før jeg forhåbentlig fast kommer ud og spiller de større turneringer i Østen, så det ikke bar bliver en kamp og i bad hver gang. Det har dermed været fedt at nå challenge-finaler i Europa, og hvis jeg kan komme langt i Super 100- og 300-turneringer i Europa, så begynder det at ligne noget.

Svendsen optræder også i Badmintonligaen for Vendsyssel.

Læs også

Svendsen efter snævert nederlag til klassespiller: Det her var en god chance

Victor Svendsen tabte en tæt kvartfinale ved Austrian Open til en tidligere Denmark Open-semifinalist. Efter …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.