Thilde Iversen vandt Norwegian Intl med svensk makker

2013 Værløse vs TSS Badmintonliga - Thilde Iversen Rene MattissonBåde Mia Blichfeldt og Søren Toft Hansen klarede den til finalen i Norwegian International i sidste uge. Men endnu en dansk pige gjorde det rigtig godt; faktisk så godt, at hun endte øverst på podiet sammen med sin svenske makker. Det er 24-årige Thilde Iversen, der sammen med den to år ældre Emma Wengberg, tog titlen i Norge uden at afgive et eneste sæt.

God kemi
At der var gode chancer for at komme langt i Sandefjord kom ikke bag på det dansk/svenske par, der har afprøvet makkerskabet til holdkampe for Værløse. Thilde Iversen og Emma Wengberg spiller på Værløses 1. og 2. hold og kender hinanden godt, både på og uden for banen, hvor de oplever, at der er særlig god kemi. Derfor besluttede de to doublepiger at stille op til turnering sammen.

– Vi tror rigtig meget på hinanden og vores spil sammen, så allerede inden turneringen startede, kunne vi se, at vi havde en rigtig god chance for at komme langt, og måske endda vinde, hvis vi ramte vores bedste niveau, fortalte Thilde Iversen i dag til BadmintonBladet.dk.

Manglede længde
Turneringen artede sig efter de forventninger, og Thilde og Emma spillede en virkelig god turnering. Så god, at de ikke afgav et eneste sæt på deres vej mod titlen.

– Vi havde lidt svært ved at få længde nok på boldene i kvarten mod de to finske piger, så derfor blev det den tætteste kamp. Men de to polske piger, vi mødte i finalen, var den hårdeste kamp i turneringen. Det krævede hård disciplin at vinde turneringen, men vi formåede at gøre det, der skulle til.

Flere turneringer sammen
Oplevelsen i Norge har givet duoen blod på tanden i forhold til at fortsætte makkerskabet. Næste udfordring for de to bliver således en svensk eliteturnering i december, som de begge ser frem til.

 

Læs også

To nederlag til det danske UVM-hold på andendagen

Det danske landshold til UVM spillede i dag mod Kina og Taiwan, og det blev …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.