Sara Thygesen og Niclas Nøhr.

Thygesen om vildt comeback: Vi kæmpede som ind i satan for hver en bold

Niclas Nøhr og Sara Thygesen leverede et vanvittigt comeback mod et meget stærkt par i gårsdagens kvartfinale ved German Open. Nu har danskerne også prøvet at spille med den nye serveregel i nogle kampe, og der er specielt en ting, der ikke er helt optimal.

Først på eftermiddagen var Thygesen og Nøhr oppe mod Praveen Jordan og Melati Oktavianti. Jordan er ikke hvem som helst, da han er tidligere All England-mester.

I starten var det også indoneserne, der var stærkest, idet de vandt første sæt med 21-17. I andet sæt kom danskerne bedre med, og i en spændende afslutning lykkedes det dem at vinde med 24-22. Dette så dog ud til at have kostet nogle mentale kræfter, for i indledningen af tredje sæt kom de bagud med hele 6-14. Dette fik dog ikke det danske par til at give op, og langsomt fik de kæmpet sig tilbage og fik tilmed udlignet. Derfra øgede de endda kun og hentede en imponerende 21-16-sejr. Så hvordan fik de lige vendt den ellers håbløse situation? Det havde Thygesen denne kommentar til:

– Ja det var noget af et comeback. Parvan Jordan spillede rigtig godt i starten af tredje sæt, men på en måde kom vi ud af det og fik nogle klare aftaler på i servesituationen – det synes jeg gjorde den store forskel – og så kæmpede vi som en i satan for hver en bold, siger Thygesen til BadmintonBladet.

Ikke nok med, at Thygesen på flotteste vis havde kæmpet sig frem til en kvartfinale i mixeddouble. Det havde hun nemlig også i damedouble. Her stod Fruergaard og Thygesen over for Yuki Fukushima og Sayaka Hirota, der er helt oppe som nummer fire i verden. Det danske par er verdens nummer 31. Danskerne havde håbet på at revanchere et meget snævert nederlag i Hong Kong i november. Sådan kom det dog ikke til at gå, idet de tabte med 11-21 og 14-21. Det var imidlertid en lærerig kamp:

– Ja, en svær kamp i damedouble. De er stadig en del mere boldsikre end os. Vi får lavet for mange uprovokerede fejl – men der er stadig nogen gode ting at tage med – vi spiller lange dueller og kommer også igennem dem til tider, udtaler Thygesen.

– Dommerne skal have mere uddannelse i den nye serveregel

Den nye serveregel er i den grad blevet et diskussionsemne ved denne turnering. Thygesen giver her noget af forklaringen på, hvorfor de danske spillere har forskellige oplevelser af, hvordan reglen bliver tacklet af dommerne:

– Den (red. servereglen) har indtil videre virket okay for os. Det eneste kritiske er, at det er meget forskelligt hvordan servedommeren dømmer fra kamp til kamp – så linjen er forskellig – det er ikke godt nok. Men samtidig er det også nyt for dommerne – men de skal have mere uddannelse i det.

Nøhr og Thygesen spiller deres semifinale omkring klokken 15:30. Er du nysgerrig på at spille casino online, så benyt Maria Casino promokode.

Resultater fra German Open

Læs også

Badmintonligaen: Skovshoved stensikkert videre til semifinalen

Sidste års guldvindere fra Skovshoved er klar til DM-semifinalen efter hurtig 3-0-føring mod Gentofte. Et …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.