Foto @BadmintonBladet

Tidligere landstræner får nyt job i badmintonverdenen

Dansk landstræner gennem mere end ti år Lars Uhre har fundet nyt job i kølvandet på afskeden med Badminton Danmark ved årsskiftet.

Forhenværende cheflandstræner for Danmarks bedste badmintonspillere Lars Uhre stoppede hos Badminton Danmark ved årsskiftet, og har i mellemtiden været forbi det hollandske badmintonforbund, hvor han i en kortere periode agerede bag banerne sammen med tidligere Greve-træner Jonas Lyduch.

Læs også: Lars Uhre stopper som dansk landstræner

Nu har den tidligere landstræner så fundet sig et mere permanent job, når han fra 1. november starter hos DGI Idræt og Motion som afdelingsleder for badmintondelen. Et job som Uhre ser meget frem til.

– [..] jeg ser frem til, sammen med dygtige og dedikerede ansatte, politikere og frivillige, at arbejde for at fortsætte den positive udvikling i dansk badminton, skriver Lars Uhre på sin LinkedIn-profil.

Styrket samarbejde mellem DGI og Badminton Danmark
Lars Uhre kommer til at stå for samarbejdet mellem DGI og Badminton Danmark på bredde- og udviklingsområdet, og dermed et stykke væk fra hans seneste årti i dansk badminton, hvor elitesporten har været hans hovedfokus.

– Jeg glæder mig til at påvirke badmintonsporten på en helt ny måde, men med samme passion og integritet, afslutter Uhre.

Læs også: Badmintonforbund laver ny aftale efter Yonex-brud

Så sent som i sidste uge udvidede Badminton Danmark og DGI samarbejdet, og dermed får Lars Uhre en hovedrolle i at skabe et stærkere bånd mellem bredden, talentudvikling og eliten fremover.

DGI og Badminton Danmarks satsning på breddeområdet hedder ‘Badminton – Bevæg dig for livet’.

Læs også

Se video: DGI sender unge danske trænere på kulturudveksling i Kina

I et stramt program fyldt med badminton og badmintontræning, og ikke mindst kinesisk sightseeing, har …

10 Kommentarer

  1. Tillykke med dit nye job. 👍🍀

  2. Tillykke med de spændende udfordringer Uhre 👍🏻

  3. Stort tillykke Uhre, så skal du arbejde sammen med Folmer skal du ikke, er sikker på det bliver.
    Go vind

  4. Tillykke med jobbet Lars Uhre 👏

  5. Tillykke Lars Uhre, en fantastisk træner som i hvert fald fik det bedste frem i mig som spiller og person.

  6. Tillykke med dit nye job Larssuli 👍🏻

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.