Træning og kulturel udveksling med kinesiske ungdomsspillere

12 af Danmarks bedste U15 spillere tager i sommerferie til Shanghai for at bo og spille sammen med de bedste spillere fra området.

Tidligere har flere danske klubber arrangeret træningslejre for ungdomsspillere i østen.

Varighed: 8-19. Juli i Kina, Shanghai

Denne tur adskiller sig ved, at de danske spillere skal bo, spise og træne sammen med de bedste spillere fra Shanghai provinsen, samt at de danske spillere er udvalgte fra 7 forskellige danske klubber.

Arrangør og leder på turen er Zhu, elitetræner fra Hillerød. Han har rødder og et stort badminton netværk i Shanghai. Han har udvalgt 8 drenge og 4 piger til denne specielle kulturelle og badmintonmæssige oplevelse.

I Kina bor og træner de bedste ungdomsspillere i camps med et minimum af skolegang og kontakt til deres familier. Selve træningen skulle også være meget anderledes fra danske forhold. Der lægges vægt på fysisk træning fra meget tidlig alder, hvor vi har mere fokus på det tekniske. Der er planlagt 2 træningspas a´ 3 timer dagligt alle dage undtagen søndag, hvor vi skal opleve Shanghais hastige modernisering inspireret af vestlige storbyer.

Kommunikationen med kineserne klares dels ved Zhu, men fra et tidligere ophold har vi erfaring med, at børnene når langt med kropssprog og telefoner, der kan oversætte fra hhv. dansk til kinesisk og omvendt. Den gensidige nysgerrighed er enorm stor. Victor Axelsen har sikkert skabt en øget interesse for den danske badminton-kultur.

Kina forandrer sig hastigt, og det fornemmer vi også sker indenfor det sportslige. Deres nye camp virker meget moderne med 16 rene badmintonbaner og tilknyttet kollegie-lignende værelser, hvor man bor 2 og 2. Fælles spisefaciliteter, mulighed for bordtennis, tennis og fitness. De udvalgte spillere må føle sig meget forkælet.

Vi kan gøre turen for ca. 15.000 kr per næse inkl. sightseeing søndag og masser af massage til spillere. Folk har også måtte betale til visum og i varierende grad til vaccination. Vi har fået 20.000 kr i støtte fra S. C. Van Fonden (Daloon).

Vi glæder os til at opleve dette træningsmiljø og glæder os til at berette om vore oplevelser, som forhåbentlig kan inspirere andre danske spillere og ledere.

PS. Min søn er udtaget af BD til at spille U15 turnering i Japan 29-30. jun.  dvs. næste uge. En lille eksklusiv turnering for 16 drenge og 16 piger fra hele verden – kun single. Det primære er at invitere omverdenen til at inspicere forholdene i Japan forud for OL næste år. Der sker rigtig mange spændende ting indenfor badminton i Japan, så der venter Jer utvivlsomt en kæmpe oplevelse.

Thomas Ringbæk

Aktiv i USU Hillerød Badminton.

 

Tak til Thomas for beskrivelsen. God tur. Lad os høre mere om rejsen, når I er kommet hjem!

Per Damkjær Juhl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.