Anders Skaarup og Kim Astrup kæmpede sig til sejr i dagens semifinale i Scottish Open 2013

TSS tager andenpladsen

Anders Skaarup (tv.) og Kim Astrup (th.) spiller næste sæson holdkampe sammen hos TSS.
Anders Skaarup (tv.) og Kim Astrup (th.) spiller næste sæson holdkampe sammen hos TSS.

BadmintonBladet kiggede tidligere på status for de 12 bedste klubber i Danmark, og hvad de burde bruge energien på i maj måned med hensyn til eventuelle forstærkninger til truppen.

De 12 klubber er: TSS, Skovshoved, Greve, Vendsyssel, Værløse, Solrød, AB Aarhus, Gentofte, Lillerød, Højbjerg, Ikast og Odense.

Der er nu registreret en del officielle skifter, og ligeledes er nogle udlændinge blevet bekræftet. Det kan endnu være, at der sniger sig et sidste-øjebliks-skifte ind, ligesom klubber helt frem til 7. oktober kan fylde deres kvote på tre udlændinge (ikke af samme køn), hvis det findes nødvendigt.

Læs også:
Greve skal ud og finde herrer!
Odense skal finde en ny 1. herresingle
Fysioterapeut til TSS?

BadmintonBladet og Claus Stig Nielsen giver her vores bud på hvordan hver enkelt klubs udgangspunkt og muligheder ser ud forud for grundspillet i efteråret 2013. Vi prøver også at stille en idealopstilling. For Lillerød og Ikast er denne dog ikke med, da de starter i 13 kamps formatet.

Antagelser
For hver klub har vi gjort os en antagelse med hensyn til målsætninger.

  • Lillerød og Ikast som spiller i 1. division antages at ville rykke op.
  • Gentofte og Højbjerg som var i ligakvalifikationen, vil undgå nedrykning.
  • AB, Solrød, Vendsyssel, Værløse og Odense vil holde niveau eller rykke lidt op i tabellen.
  • TSS, Skovshoved og Greve vil slås om guld.

Samtidig er der også nogle klubmæssige ting som danner basis for vores vurdering. Dette vil være sig, at nogle klubber har større vane for at hente udlændinge, og sidste øjebliks løsninger, og andre ikke har vist en lignende tendens.

Starter fra en ende af
Vi har valgt at starte fra bunden af, og dermed rangere de 12 klubber. Så følg med og se hvem BadmintonBladet og Claus Stig Nielsen tror løber med guldet i 2014.

Stillingen
3. Greve Badminton
4. Solrød Badminton
5. AB Aarhus
6. Odense Badminton
7. Værløse Badminton
8. Gentofte Badminton
9. Vendsyssel Badminton
10. Højbjerg Badminton
11.Lillerød Badminton
12. Ikast Badminton

Nummer 2 er… TSS
Claus Stig foreslog: at TSS henter fysioterapeut, som kan holde truppen skadesfri.
Skete det? Uvist
Målsætning: Guld
Er det realistisk? Nej

Der er sket en del hos TSS. Ud er gledet Nadiezda Zieba (skal til Berlin), Robert Mateusiak (ukendt) og Mikkel Kærsgaard (til Greve). Ind er kommet Kim Astrup (fra AB Aarhus).

Målt i sportsligt topniveau er Kim Astrup et lille skridt nedad stigen i forhold til Robert Mateusiak, men gevinsten ved at få en ung fremadstormende dansk spiller ind i truppen i forhold til en ældre udenlandsk, der bliver fløjet ind til kampe, kan ikke undervurderes.
TSS vil givetvis flytte Joachim Fischer til mixeddouble, hvor han sammen med Britta Andersen kan spille på internationalt niveau. Kim kan så spille herredouble med sin faste makker Anders Skaarup.

Den løse ende for TSS er pt. damedouble, hvor Mette Poulsen og Mie Schiøtt er mulighederne, men idet Mie i sidste sæson ikke bidrog med det store på liganiveau, så er det tvivlsomt, om hun er løsningen, hvis man gerne vil vinde badmintonligaen igen.

Idealopstilling:
1. herresingle – Hans-Kristian Vittinghus
2. herresingle – Kim Bruun
Damesingle – Li Wenyan
Mixeddouble – Joachim Fischer og Britta Andersen
Herredouble – Kim Astrup og Anders Skaarup
Damedouble – Mette Poulsen og Mie Schøtt

TSS har en rigtig god trup, som kun er overgået af Skovshoved. Vores vurdering er derfor at TSS står som de skal, men skal give den en ekstra tand opad i håbet om at fravriste Skovshoved guldet, skulle de finde en dame samt at bede til, at ingen bliver skadede.

RSL BADMINTONLIGAEN banner

Læs også

Badmintonligaen: To singlespillere afgør holdkampen i mixeddouble

Et brag af en holdkamp var i vente, da Team Skælskør-Slagelse tog imod Højbjerg i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.