Den nye serveregel træder snart i kraft.

U17 EM for hold: Dansker var tæt på at uddele æg i suveræn sejr

Det danske U17-hold sejrede over Litauen ved EM.

Nicolaj Wolf var først oppe mod Danielius Berzanskis. Kampen startede med en sikker dansk føring på 11-5. Derfra var der heller ikke tvivl om udfaldet, som kom til at lyde på 21-13. I andet sæt var det lidt tættere frem til 14-11, hvor danskeren igen trak fra og sikrede sig sættet med 21-13.

Dernæst stod Frederikke Lund over for Perla Murenaite. Og det var her, det meget sjældne æg næsten blev uddelt. Således vandt Lund første sæt i fuldstændig suveræn stil med cifrene 21-1. I andet sæt kom hun hurtigt foran 13-4 og så sig aldrig tilbage. Hun endte med at vinde hele 21-7.

Derefter krydsede Axel Parkhøi og Oscar Sunekær klinger med Danielius Berzanskis og Simas Kliostoraitis. Første sæt startede lige, hvilket stillingen 6-6 vidner om. Derfra var danskerne mere suveræne og kom foran både 11-7 og 16-9, før de lukkede sættet med 21-15. I andet sæt kom danskerne bedre ud og kom i front med 4-1. Herfra afgjorde de reelt kampen ved at tage hele otte point i træk. Ikke længe efter lukkede de sættet med 21-6.

Dermed kan danskerne ikke hentes, da der kun spilles fem kampe.

I morgen spiller Danmark den sidste gruppekamp.

Resultater fra U17 EM for hold

 

 

Læs også

U15EM: Flere danske U15-spillere er EM-favoritter

Fra den 19-21. februar bliver der spillet U15 EM i russiske Kazan. Danmark har flere …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.