. Foto @ iShoot.dk

VEB vil have bronzemedaljer af borgmesteren

Loading

– Vi har haft vores bedste sæson nogensinde i Badmintonligaen, og den skal afsluttes med, at vi vinder bronzekampen mod Solrød.

Det siger formand for Vendsyssel Elite Badminton Jan R. Jensen inden onsdagens sæsonafslutning i Arena Nord.

Holdene blev offentliggjort i går, og VEB er favorit til at trække det længste strå, fordi hjemmeholdet har en klar fordel i damesingle, 2. herresingle og herredouble, mens de resterende tre kampe ser meget tætte ud.

Læs også: Opstillingerne til Bronzekampen

VEB-træner Morten Olsen er noget mere forsigtig i sin tilgang til kampen.

– Jeg ser os som svage favoritter, og det siger jeg, fordi Solrød godt kan finde et par kampe, hvor de mener, at de er favoritter.

Hele seks svenskere skal i aktion i Arena Nord. VEB’s “Volvo-piger”, Clara Nistad og Emma Wengberg, suppleres af Solrød-kvartetten Johanne Magnusson, Emma Karlsson, Jacob Nilsson og Filip Myrén.

Magnusson og Karlsson vandt for nylig EM-guld for U19-spillere, men førstnævnte spiller damesingle mod VEB’s Beiwen Zhang, som nu ligger nr. 11 på verdensranglisten. Det er amerikanerens bedste placering nogensinde. Solrøds normale damesingle, danmarksmesteren Mia Blichfeldt, blev skadet i den forgangne uge under EM i Kolding.

Da de to hold mødtes i grundspillet, vandt VEB med 4-2 i Solrød.

Der er kampstart kl. 19.00 i Arena Nord, og der er gratis entre. Sparekassen Vendsyssel er kampsponsor.

Badminton Danmark overrækker blomster til alle spillerne efter kampen, og borgmester Birgit Hansen sørger for, at enten Solrød eller VEB får bronzemedaljer hængt om halsen.

Det er VEB’s 11. sæson i Badmintonligaen. Kun én gang er det blevet til medalje. Det var i holdets første sæson i landets bedste række, tilbage i 2007, hvor VEB vandt ude over Skælskør/Slagelse. Det er kun tredje gang, at VEB står i en bronzekamp, og det er første gang, at VEB har fordel af hjemmebane.

– Der findes bronzekampe, som nærmest er ligegyldige, men både for Solrød og VEB vil det være en stor oplevelse at vinde bronze. Vi brugte flere uger på at ærgre os over vores knebne nederlag i semifinalen, så onsdag aften vil vi simpelthen vinde, siger Jan R. Jensen.

Pressemeddelelse Vendsyssel Elite Badminton

Læs også

DM-semifinale: Marin-afbud gav maksimal spænding i Skælskør

Det store opgør mellem Carolina Marin og Beiwen Zhang udeblev, men spændingen var intakt indtil …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.