Viktor Axelsen vandt i dag sin anden Super Series-titel. Foto @ Badmintonbladet

Viktor Axelsen vandt India Open i suveræn stil

I sin niende Super Series-finale lykkedes det Viktor Axelsen at vinde sin anden titel i suveræn stil mod Chou Tien Chen ved India Open. 

Viktor Axelsen var oppe mod taiwanesiske Chou Tien Chen, som er nummer ni i verden. Danskeren er til sammenligning verdens nummer fire. Taiwaneseren har de sidste par dage både slået Hans-Kristian Solberg Vittinghus og Anders Antonsen ud. Men Axelsen havde på forhånd en fordel mod Chen, idet han inden dagens kamp førte 5-1 i indbyrdes opgør. Og danskeren udbyggede denne føring på flotteste vis i dag i en imponerende sejr.

Axelsen lagde ud i et flot tempo og bragte sig hurtigt i front med 4-2. Og efter et par gode smash på kroppen kom han også foran med 6-5. Frem mod opholdet sørgede han for hele tiden at holde taiwaneseren fra at komme i offensiven og snuppede med denne taktik fire point i træk og en føring på 10-6.

Tendensen fortsatte kun efter opholdet, hvilket ledte til en sikker 16-9-føring. Danskeren fik kort tid efter en hudafskrabning på knæet, hvorfor der var et kort ophold, hvor han fik en forbinding på. Han lod sig dog ikke mærke med den irriterende pause, idet sættet herefter blev lukket i overbevisende stil med cifrene 21-13.

Andet sæt var ren opvisning

I starten af andet sæt lykkedes det Chen at komme mere i offensiven, hvilket gav ham en 4-2-føring. Derefter fik Axelsen bedre fat i spillet og kom foran med 6-5. Og herefter fik taiwaneseren virkelig lov til at løbe, da han blev kørt rundt i banens fire hjørner. Hele tiden var danskeren i fuld kontrol og var foran med 11-6 ved opholdet.

Chen virkede nu til at være træt, da han som tidligere nævnt, havde fået lov til at løbe i høj grad. Derfor havde han efter opholdet svært ved at følge danskeren, der udbyggede føringen til 14-7. Og Axelsen holdt fast i det flotte spil og vandt sættet med de imponerende cifre 21-10.

Axelsen har altså nu vundet to Super Series-titler, da han sidste år vandt sæsonfinalerne i Dubai.

Resultater fra India Open

Læs også

Ustoppelige Axelsen uddeler tæsk igen

Viktor Axelsen var endnu engang suveræn, denne gang i første runde ved Indonesia Masters. Axelsen …

14 Kommentarer

  1. “Danmarks og Verdens Fjerhelt❤🏸

  2. Fantastisk spillet af Victor👍

  3. Flot flot sejr! Tillykke Victor!

  4. Super god kamp. “Han spillede fuldstændigt ørerne af ham,” 🙂

  5. Fuldstændig……😂😂😂 hvad det sÃ¥ end er!!

  6. Ved det heller ikke.. Hørte bare kommentatoreren pÃ¥ TV 2 Badminton sige det 😀

  7. Osse her….sad ogsÃ¥ og smÃ¥fnes lidt ! Elsker deres mÃ¥de at kommentere badminton pÃ¥!

  8. Jups.. Det er sgu ikke så stift og kedeligt.

  9. Stort tillykke med sejren. Eventyr​lig god kamp. Held og lykke ønskes dig videre frem. Hilsen fra Kolding.

  10. Godt gået, Viktor 👍🇩🇰👍🇩🇰

  11. Det var rigtig flot. Stort tillykke 🇩🇰🇩🇰🇩🇰

  12. Stor fornøjelse at se på. Tak Viktor og stort tillykke. ❤🇩🇰❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.