Foto @ Annette Vollertzen

Viktor rykkede på magtbalance mod Vendsyssel

Viktor Axelsen sikrede Værløse maximumpoint i ligakampen mod Vendsyssel. Foto @ Annette Vollertzen
Viktor Axelsen sikrede Værløse maximumpoint i ligakampen mod Vendsyssel. Foto @ Annette Vollertzen

Under VM i forrige uge annoncerede Værløses Badmintonligahold, at de fik Viktor Axelsen på holdkortet i første runde af holdturneringen. Det gjorde en forskel i dagens kamp mellem Værløse og Vendsyssel.

Viktors betydning
Med blot seks kampe i en holdkamp, har det stor betydning at kunne tilføje en spiller af Viktors Axelsens format. Det vil glæde de fleste badmintonfans, at det igen er muligt at se Viktor i holdturneringen, mens Vendsyssels begejstring er til at overse.

Kjærsfeldt ude
Viktor vandt relativt sikkert over den finske vildmand Ville Lång, mens Værløses andre VM-deltagere Anna Thea Madsen og Anders Kristiansen vandt henholdsvis damesingle og mixeddouble komfortabelt. Anders Kristiansen med Mai Surrow ved sin side. Hun erstattede Line Kjærsfeldt, som var blevet skadet.

– Jeg er først lige nu begyndt at træne igen efter VM, så jeg var desværre ikke klar til at kunne spille kamp idag, selvom jeg rigtig gerne ville og min fod har det fint lige nu efter pause, fortalte Line Kjærsfeldt til Badmintonbladet.dk efter kampen.

Ikke nok for VEB
For gæsterne vandt det “sikre” kort Peter Mikkelsen i 2. herresingle over Mikkel Mikkelsen, og den amerikanske damedouble, Lee/Obanana. Men da Værløse løb med herredoublen ved Nikolaj Overgaard og René Mattisson, rakte det ikke til point for Vendsyssel, der altså tabte 2-4. Line Kjærsfeldt derimod glædede sig over Værløse-holdets succés.

– Det var godt, at holdet kunne vinde, og jeg synes, det var en god holdkamp og indsats set i forhold til nye spillere og det nye pointsystem. Det var en rigtig god start på sæsonen, og jeg glæder mig til resten af holdkampene, sagde Line Kjærsfeldt.

Se alle resultaterne for Badmintonligakampen mellem Værløse og Vendsyssel.

Læs også

Badmintonligaen: To singlespillere afgør holdkampen i mixeddouble

Et brag af en holdkamp var i vente, da Team Skælskør-Slagelse tog imod Højbjerg i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.